Manchester United har egentlig præsteret mere end ok i denne sæson, og de ligger i skrivende stund nummer to i den bedste engelske række – lige efter bysbørnene fra Manchester City. 

AF KRISTIAN PARIS

Men i weekenden løb klubben uheldigvis ind i et af de der rigtig kedelige nederlag. Det var en kamp mod Newcastle City på udebane, hvor alle underpræsterede og ingen var i topform – en såkaldt off day.

Sådan nogle løber alle klubber ind i løbet af en sæson. Forskellen er bare, hvordan man kommer ud af sådan en eventuelt begyndende stime, og hvordan man som klub håndterer det.

Manchester United er åbenbart så trætte af nederlaget, at de har givet skylden til to meget specifikke skikkelser i klubben. Den britiske avis, the Daily Mirror, skriver nemlig nu, at klubben har sat to midstoppere til salg, bare to dage efter det ydmygende nederlag.

Der er tale om Chris Smalling og Phil Jones, der begge to har været lang tid i klubben.

 (Photo by Laurence Griffiths/Getty Images)

Eftersom både Manchester City og Liverpool har brugt mange penge på defensive forstærkninger i vintertransfervinduet, slår Mourinho fast, at United også skal ude og hente defensive forstærkninger.

Og for at delvis finansiere det – og for at gøre plads – er der naturligvis nødt til at blive solgt nogle spillere. I den forbindelse bliver 25 årige Jones og 28-årige Smalling nævnt, efter de i den grad underpræsterede i weekenden.

Tidligere på ugen blev Varane fra Real Madrid og Leicester Harry Maguire rygtet væk, ligesom United også holder øje med Toby Alderweirelds situation i Tottenham.

Hvis både Smalling og Jones forlader klubben, vil Mourinho stadig have fire midstoppere til rådighed for den kommende sæson.

Marcos Rojo er på vej tilbage efter sin skade, ligesom Eric Bailly også meget snart skulle være fit for fight. Måske vil Mourinho begynde at bruge Victor Lindelöf som de hentede i sommers.