Søndag blev der spillet London-opgør mellem de to klubber Tottenham og Chelsea. Førstnævnte tog hjemme på Wembley imod de forsvarende mestre, og det skulle vise sig at blive et underholdende opgør, der endte 2-1 til gæsterne.

LONDON, ENGLAND – AUGUST 06: Alvaro Morata of Chelsea misses his penalty during the penalty shoot out in the The FA Community Shield final between Chelsea and Arsenal at Wembley Stadium on August 6, 2017 in London, England. (Photo by Dan Mullan/Getty Images)

Sejren til Chelsea kunne dog formentlig have været endt større, men det blev den ikke, for i det fjerde minut brændte Alvaro Morata på det skammeligste en meget stor chance, da han kom fri midt inde i det lille målfelt, men headede bolden et godt stykke forbi Tottenhams målmand, Hugo Lloris.

LÆS OGSÅ: Barcelona henter Seri

Antonio Conte så dog heller ikke ud til at være begejstret for den spanske angribers store misbrug af den kæmpe chance, der simpelthen bare skulle have været i nettet. Den italienske træner gestulerede hvordan Morata skulle have gjort.

Morata er ny spiller på Stamford Bridge, da han den 21. juli bestod et lægetjek, og for første gang i karrieren skal tørne ud i Premier League. Hvorvidt det er det store pres i verdens bedste liga, der endnu ikke er tørret af på Chelsea nummer 9 vides ikke.

LÆS OGSÅ: Sikke et mål! Schöne nedlægger Groningen med VANVITTIGT mål

Én ting er dog sikkert. Hvis Morata skal blive en populær skikkelse i Chelsea, bliver han bare nødt til at omsætte disse store chancer til mål.

Med tre point efter to kampe er Chelsea i øjeblikket placeret på en 12. plads i ligaen, og rejste sig altså søndag eftermiddag, efter premiere-nederlaget til Burnley på Stamford Bridge.

Søndag den 27. august tager London-klubben hjemme på ‘Broen’ imod Everton, og her må vi håbe, at Morata indstiller sit sigte ordentligt.

Se Moratas store chance her.