AC Milan forventes at handle stort ind, i løbet af sommerens transfervindue. Der er mange spillere som rygtes mod AC Milan, hvor mange der så tager turen til San Siro vides ikke.

Af Lasse D. Drescher

Den italienske klub AC Milan har fået nye ejere, og det er nogle rigmænd fra Kina. Derfor forventes det at AC Milan vil gå ud og handle stort ind.. Det forventes at sommerens transfer vindue, bliver kæmpestort for Milan-klubben.

Det store italienske medie Calciomercato skriver, at AC Milan allerede er tæt på at kunne sikre sig et par forstærkninger. Det er Villarreal-forsvarsspilleren Mateo Musacchio, Atalanta-stjernen Franck Kessié, og Wolfsburg-profilen Ricardo Rodriguez.

(Photo by Nicolò Campo/LightRocket via Getty Images)

De tre førnævnte spillere befinder sig rundt omkring hos europæiske fodboldklubber, men de befinder sig ikke hos nogle kæmpestore klubber. AC Milan forsøger at komme tilbage til deres egen italienske storhedstid, og derfor skal der handles stort ind.

Calciomercato skriver at AC Milan samtidig vil forsøge at hente Manchester City-forsvarsspilleren Pablo Zabaleta til San Siro. Zabaleta forventes at forlade Manchester City denne sommer, og derfor kan AC Milan måske sikre sig Zabaleta for billige penge.

Endnu en spiller som måske kan skifte fra Atalanta til AC Milan i løbet af sommeren, er den 23-årige italiener Andrea Conti. Atalanta-spilleren Conti har spillet 33 kampe for Serie A-klubben denne sæson, og det er samtidig blevet til otte mål og fem assist.

Førsteprioriteten er den unge italiener

Det italienske medie understreger at ud fra deres kilder, er Andrea Conti AC Milans førsteprioritet. Det er formentlig fordi at Conti blot er 23 år gammel, og han har bevist at han er en solid forsvarsspiller.

AC Milan har tidligere forsøgt sig med unge spillere, og det har fungeret godt flere gange. Når der skabes et talent, så er der to mulige udfald. Enten bliver talentet en stor succes, og bliver i klubben. Ellers kan talentet oftest sælges videre, og så kommer der penge i kassen igen.

Det er ifølge Calciomercato derfor at mange klubber, går så meget op i talentudviklingen. Der er også noget helt specielt, ved at sætte et af klubbens egne talenter på banen, frem for en spiller man har købt for dyre domme.

Læs også: De alternative Premier League-priser: