Af Anders Lang Jensen

I går leverede det svenske landshold i fodbold, det Danmark i aften mod Irland også skal forsøge, nemlig at kvalificere sig til næste sommers VM-slutrunde i Rusland. Efter at vinde 1-0 sammenlagt over den europæiske gigant Italien, er vores kære naboer klar til den store slutrunde.

Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images

Over to kampe formåede de svenske kæmper at holde italienerne fra fadet, og i begge kampe fik de blå fra syden ikke puttet bolden i nettet. Dermed blev svenskernes 1-0 mål i det første opgør i fredags det udslagsgivende.

Sidste år efter EM-slutrunden i Frankrig stoppede svenskernes hidtil største verdensstjerne Zlatan Ibrahimovic på landsholdet. En kæmpe stjerne sagde farvel, og det svenske landshold var inden, den nu afsluttede kvalifikation, ikke spået de store chancer uden deres store frontangriber.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Real Madrid har budt på dansk landsholdsstjerne

Photo by Catherine Ivill – AMA/Getty Images

Manchester United-stjernen gjorde holdet til sit eget, men efter Zlatans landsholdsstop har landsholdet på den anden side af Øresund leveret flotte kollektive indsatser, hvilket de to playoffkampe mod italienerne er et godt billede af.

De seneste rygter går på, at den efterhånden 36-årige angriber har planer om at vende tilbage til landsholdet efter deres billet til slutrunden i det russiske næste sommer. Et interessant opslag på Zlatans twitter har nemlig fået den engelske avis Independent op af stolen.

LÆS OGSÅ: Gigant-klub med vanvidsbudget klar: Bud på Neymar?

Her skriver Zlatan følgende ”Vi er Sverige”. Men det ”S” i starten er erstattet med et ”Z” hvilket blot vidner om Zlatans navn og overlegne stil. Avisen melder nu, at opslaget kan have en bagtanke. Måske ser vi den tidligere PSG-stjerne til slutrunden.

Der har også været modstandere af Zlatans opslag, efter de svenske spillere sikrede sig billetten uden deres tidligere superstjerne som en del af truppen. Flere skriver, at han ikke kan tage æren og være en del af den bedrift, svenskerne i går aftes leverede.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Arsenal henter fransk stjerne i kæmpehandel

Det er simpelthen en anden spillertrup og ikke Zlatans fortjeneste, skriver fodboldjournalisten Benjamin Wills på twitter.