Forud for den 11. juni 2013 var kun et fåtal af danskere bekendt med navnet Henrikh Mkhtiaryan.

MANCHESTER, ENGLAND – NOVEMBER 24: (L-R) Paul Pogba, Zlatan Ibrahimovic and Henrikh Mkhitaryan of Manchester United look on prior to the UEFA Europa League match between Manchester United FC and Feyenoord at Old Trafford on November 24, 2016 in Manchester, England. (Photo by James Baylis – AMA/Getty Images)

Det blev groft sagt ændret denne dag, da Armenien ydmygede Danmark 4-0 i et Parken, der blot kunne se målløst til, mens han udfoldede sine evner.

ANDRE LÆSER OGSÅ: OVERBLIK Sådan forløb transfervinduet for top-seks klubberne i Premier League

Danskerne kendte nu til Henrikh Mkhitaryan, og flere store klubber rundt omkring i Europa havde da også fået øje på den lille armener nu.

14 dage efter kampen i Parken valgte Borussia Dortmund at smide penge efter armeneren, og så er resten vist historie.

I sidste sæson skiftede han til mægtige Manchester United, men det er først i denne sæson, at Mkhitaryan for alvor er kommet i gang.

-Han er startet utrolig godt i Premier League med fem assists i tre kampe. Derfor kommer han med en masse selvtillid til sådan en kamp, konstaterer kollegaen i Premier League Christian Eriksen.

Armenerens flotte sæsonåbning er en tangering af Ruel Fox’ rekord fra 1994-95 sæsonen.

Men selv om der er grund til stor respekt, så kan han stoppes, vurderer Thomas Delaney.

-Han er helt åbenlyst en spiller, vi skal have fokus på. I dag har alle landshold en spillertype som ham. Polen havde f.eks. Lewandowski.

-Hvordan lukker vi ned for deres kreatør? Mod Polen havde Bjelland fat på Lewandowski, men mod Armenien får jeg en større rolle for at dække Mkhitaryan af. Han er lidt længere tilbage på banen, siger Delaney.

ANDRE LÆSER OGSÅ: Vanvittig hybel: Her er Neymars vanvidsbolig i Paris