Barcelonas træner, Ernesto Valverde, udtaler, at hans spiller, Ousmane Dembélé, lavede en fejl i forbindelse med hans alvorlige skade, og mener ikke, man kan bebrejde det dårlige græs på Coliseum (Getafes hjemmebane, red.).

(Photo by Urbanandsport/NurPhoto via Getty Images)

Da Valverde talte med pressen forud for Barcelonas næste kamp mod Eibar, blev Ousmane Dembélés skade diskuteret, og hvad det betød i forhold til et svækket mandskab uden den franske landsholdsspiller.

Valverde mener også, at skaden er et tegn på uerfarenhed – og hans forsøg på at lave en hæl-aflevering – der var medvirkende faktorer til, at Ousmane Dembélé blev skadet.

Med Dembele ude i tre-fire måneder, skal Valverde se sig om efter en erstatning til angrebstrioen. Erstatningen skal som bekendt findes i truppen, for at udfylde franskmandens plads ved siden af Lionel Messi og Luis Suárez.

Gerard Deulofeu nævnes som spilleren, der skal tages over, idet han kom på banen i stedet for Dembélé mod Getafe.

-Der er en række spillere, der kan erstatte Dembélé. Vi har også Aleix Vidal, André Gomes og Denis Suárez. Vi vil afprøve alternativer. Vi har også Barcelona B i tankerne. Vi holder altid øje med dem.

Barca-træneren var dog ikke entusiastisk, da han blev spurgt om, hvorvidt skaden giver plads til Arda Turan blandt de startende spillere.

-Idéen om, at nogle spillere kommer til at optræde mere på grund af en skade er en misforståelse. Det afhænger udelukkende af spillerne selv. Det er op til ham (Arda Turan, red.), at komme tilbage på holdet ved at vise, hvad han kan til træningen, og gøre, hvad træneren ønsker.

Barcelona møder hjemme på Camp Nou i morgen, tirsdag aften, Eibar fra Baskerlandet.