[Getty Images]

[Getty Images]

Brasilianske Marquinhos har fået en god portion spilletid for Paris Saint-Germain denne sæson, men den unge brasilianer starter ikke inde for den franske klub. 

Laurent Blanc vil hellere spille med David Luiz og Thiago Silva i midterforsvaret, når det er muligt.

I den franske avis, La Parisien, blev Marquinhos spurgt omkring hans tid på bænken, og om det var noget han kunne acceptere eller ej:

“Det er ikke noget, man vænner sig til. Især ikke, når du som mig, gerne vil nå toppen. Det er sandt, at det er hårdt ikke at spille regelmæssigt, og dét kan jeg ikke være fuldt tilfreds med.

Selvtillid og erfaring er ting som du opbygger, når du starter inde, men jeg er bare nødt til at arbejde, indtil jeg har vundet trænerens tillid og respekt.”

Marquinhos bekræftede selv et tilbud fra Manchester United tidligere dette år, og til L’Equipe udtaler han:

“Det lader jeg min agent om. PSG har afvist at starte forhandlinger. De smækkede døren i. Det tog jeg som et tegn på tillid. PSG regner med. Men for at være ærlig, så gjorde det mig glad, da jeg hørte at Manchester United var interesseret i mig. Det er belønnende.”