Af Anders Lang Jensen

Manchester City buldrer frem i den engelske Premier League, og det er blevet særdeles eftertragtet at skifte til Guardiola og co. efter deres sæson indtil videre. Og det kan der snart blive mere om. 

Photo by Clive Mason/Getty Images

Brasilianske Fred tørner ud for ukrainske Shakhtar Donetsk, som har fortalt pressen, at et skifte til engelske Premier League er drømmen. Spanske Pep Guardiola jagter også fortsat nye spillere til den i forvejen stjernespækkede trup. Et opkald venter den 24-årige midtbanemand på.

LÆS OGSÅ:

Barca-fansene har talt: DENNE spiller vil vi have til klubben

Truppen på Etihad Stadium tæller i forvejen brasilianske sambarytmer med Ederson, Fernandinho og Gabriel Jesus en del af den, men nu kan Fred også være på vej. Til mediet Globo Esporte afslørede Fred for nylig hjemme i Brasilien, at han drømmer og venter på et skifte til England.

”Jeg venter helt sikkert på et opkald fra Guardiola. Jeg tror jeg ville udvikle mig meget under ham. Ligaen er den bedste i verden, og jeg har altid haft en drøm om at spille der”, sagde Shakhtar-stjernen til Globo Esporte.

LÆS OGSÅ:

Den dårligste FIFA 18-spiller: Han spiller i Manchester City!

24-årige Fred var en del af det hold, som det eneste i denne sæson har slået Manchester City. Det var i Champions Leagues gruppespil, hvor Shakhtar Donetsk ganske imponerende slog de engelske stjerner 2-1 hjemme i Ukraine.

Foto: REUTERS/Dylan Martinez

I netop dette opgør spillede brasilianeren en glimrende kamp og har udviklet sig til en markant profil for det østeuropæiske mesterhold. Ifølge flere medier øjner City-manageren Guardiola at hente Fred til det engelske som en erstatning for landsmanden til Fred, Fernandinho.

Guardiola ser Fernandinho som en utrolig vigtig brik i fodboldfilosofien, der nu praktiseres efter spanierens ankomst, og der skal derfor sikres en langsigtet afløser på den defensive midtbaneposition. Den kontrollerende rolle er yderst vigtig for Guardiolas offensive fodbold.

LÆS OGSÅ:

Kæmpeskifte: Dansk landsholdsstjerne i Barcelonas søgelys