Der opstod uenighed mellem de to stjerner fra Paris Saint Germain, Edinson Cavani og Neymar Jr., da den franske hovedstadsklub søndag aften havde besøg af Olympique Lyonnais.

Først lykkedes det Dani Alves at stjæle bolden fra Edinson Cavani, således Neymar Jr. kunne få lov til at sparke et frispark, men senere fik Cavani så sin hævn, da han tog bolden og nægtede den brasilianske angriber at tage straffesparket. Neymar kan dog ”glæde” sig over, at uruguayaneren brændte straffesparket.

Nu har den brasilianske angriber dog taget en konsekvens som følge af dette. Derfor har han nu valgt at ’unfollowe’ Edinson Cavani på det sociale medie, Instagram.

Get French Football skriver, at uruguayaneren har reageret utrolig dårligt på det her, og mediet hævder, at Cavani allerede havde pakket sine taske 20 minutter før slutfløjtet, hvor han forlod Parc des Princes.

Han valgte også at springe ’Mixed Zone (et område, hvor journalister kan interviewe spillere og trænere efter kampen, red.) over ved at tage bagdøren.

Men træner Unai Emery føler dog, at han har alt under kontrol, og den tyrkiske træner går ikke ind og griber ind i sagen.

-Jeg har fortalt dem, at de selv skal rede trådene ud.

Det er ikke nogen fremmed ting, at Neymar prøver at gøre tingene på hans måde. I 2010 havde han et kæmpe skænderi med træneren i Santos, som endte med at han fik træneren fyret. Så galt går det dog nok ikke denne gang…