Af Anders Lang Jensen

Manchester City går en travl sommer i møde med masser af spillere, der forventes at blive købt ind til Pep Guardiolas stjerne-mandskab.

Photo by Getty Images

Én af dem er franske Benjamin Mendy hos AS Monaco. Jürgen Kloppe skulle angiveligt også være lun på den fysisk stærke venstreback, og er klar til at konkurrere med Guardiola i jagten på den franske forsvarsspiller. Det skriver mediet ESPN.

Manchester City har i lang tid været meldt tæt på AS Monaco-profilen. Der skal hentes et nyt sæt backs ind til City-holdet, og her er Mendy tiltænkt en vigtig rolle. Den 22-årige franskmand forventes at skifte klub denne sommer, men nu er spørgsmålet bare hvilken.

Photo by Clive Rose/Getty Images

City har netop hentet den anden Monaco-stjerne Bernardo Silva for en pris i omegnen af £45m, som kan stige yderligere med forskellige klausuler i portugiserens kontrakt.

Mediet ESPN melder dog stadig, at City fører kapløbet om Mendy, men Liverpool er dog med i jagten på den eftertragtede franske landsholdsspiller.

Photo by Alexander Hassenstein/Bongarts/Getty Images

Det helt store transfermål for Jürgen Klopp denne sommer er, at forstærke holdet på netop venstrebacken hvor midtbanemanden James Milner har spillet denne sæson. Han skal tilbage på midtbanen, og derfor er Mendy en stor prioritet på Anfield denne sommer.

Mediet melder dog, at Liverpool kan være for sent ude efter Monacos forsvarsspiller, da Citys repræsentanter allerede er i Frankrig for at snakke med Mendy om fremtiden. Det forventes altså, at et skifte til Manchester City bliver en realitet inden længe.