Heung Min Son har været en af de bedste spillere på Tottenhams hold i denne sæson. Dog kan klubben fra London nu risikere at skulle undvære en af deres bedste spillere i to år.

Foto: Clive Mason/Getty Images

Ifølge Daily Mirror, kan Tottenhams offensivspiller Heung Min Son være tvunget til at forlade klubben i to år, da han skal være en del af den værnepligt, der er lovpligtig i Sydkorea.

Det er sjældent, at man kobler militærparader og professionelle fodboldspillere sammen, men denne episode er noget af en undtagelse.

LÆS OGSÅ: Liverpool er nået til enighed med stjernespiller – pris: 700.000.000 kroner

I følge den sydkoreanske grundlov skal alle mænd tjene landet i 21 måneder, før de runder de 28 år.

Son kan dermed optræde for Tottenham indtil 2019, hvor han skal aftjene den lovpligtige værnepligt i landet.

Dette vil gøre, at han – af gode grunde – er ude af stand til at optræde for Tottenham i 2019-20 og 2020-21-sæsonerne.

LÆS OGSÅ: Aftalen er på plads: Griezmann er nået til enighed med denne storklub

Den sydkoreanske hær tilbyder dog undtagelser til f. eks. professionelle atleter, hvis de præsterer godt til de store turneringer.

Dermed kan Son meget vel få et fripas. Hvis han vel at mærke præstere på et habilt niveau til VM i Rusland denne sommer.

Han kan også få fritagelse for værnepligten, hvis Sydkorea vinder de asiatiske lege i 2018 eller den asiatiske pokal i 2019.

Det forstås, at selv om Son kan undgå de tvungne to år i hæren, så skal han stadig aftjene de fire obligatoriske uger, der indebærer en grundlæggende oplæring inden for militæret. Desuden bliver han også placeret på ventelisten, hvor soldater bliver kaldt op, hvis landet skulle komme i krig.

LÆS OGSÅ: Dortmund-stjerne har 12 måneder tilbage af sin kontrakt: Nu står Liverpool klar med et tilbud, som ingen andre kan matche

Hvis den tidligere Bayer Leverkusen-stjerne nægter dette, kan han se frem til en fængselsstraf.

Den 25-årige Son har været en betydningsfuld del af Tottenhams hold i denne sæson. Således har han bidraget med 18 mål og ni oplæg i 43 kampe.

LÆS OGSÅ: Mareridt for Sanchez: Så dårlig har han været for Manchester United