Af David Paris 

Når England til sommer skal spille til VM, bliver det mod blandt andet Belgien, der er i samme gruppe, nemlig gruppe G. Og Belgien råder over et hav af unge, gode og talentfulde spillere og mange af dem spiller netop i den bedste engelske række, Premier League. Af den grund har mange engelske fans og eksperter udtrykt deres bekymring for slutrunden til sommmer i Rusland, for de belgiske spillere kan komme til at gøre ondt på England. Specielt én belgier falder i øjnene. Og i kan nok godt gætte hvem det er.

 (Photo by Ashley Western – CameraSport via Getty Images)

Eden Hazard har været fremragende for din engelske klub Chelsea på det seneste og ingenting ser ud til at stoppe den kreative fløjspiller, når VM-slutrunden sparkes i gang til sommer.

Senest brillerede han i The Blues’ sejr over Newcastle i weekenden, hvor han scorede to mål i 3-1-kampen. Nu fortæller Chelsea-træner Antonio Conte så, at han mener, at Eden Hazard ikke har nået sit topniveau endnu. Han kan altså blive endnu bedre. Han siger til det engelske medie Goal.com, følgende:

“Jeg synes ikke, at Hazard er på toppen af sin karriere endnu. Jeg synes, at der er plads til at lave mange forbedringer. Det er derfor vigtigt for ham, at han arbejder, arbejder og arbejder til træning, ellers kan han ikke fortsætte med at lave præstationer som den mod Newcastle. Du er først på toppen af din karriere, når du vinder Ballon d’Or for første gang, Champions League og en VM-titel. På det tidspunkt er du en fuldendt spiller.”

“Jeg håber, at både Courtois og Hazard vil forlænge deres kontrakter med klubben. De er begge dygtige spillere, der har fået masser af plads til at udvikle sig. Og det vil de fortsat få. Jeg vil gerne beholde dem.”