Af Anders Lang Jensen

I aften gælder det en voldsomt vigtig kamp for det danske fodboldlandshold, når de danske spillere løber på banen i Dublin hovedstaden i Irland. En sidste og afgørende playoffkamp skal spilles mod de defensivt indstillede irske spillere.

Landstræner Åge Hareide har et fint udgangspunkt inden kampen, eftersom den første kamp hjemme i Parken på Østerbro i København endte, som den startede, nemlig 0-0. Dermed fik de irske spillere ikke et vigtigt udebanemål med sig hjem til Storbritannien.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Real Madrid har budt på dansk landsholdsstjerne

Den danske startopstilling er altid et stort samtaleemne inden store og betydningsfulde landskampe, og den kamp i aften i Dublin er ingen undtagelse. Det er uhyre vigtigt, at holdet skal præstere og levere et enkelt udebanemål, som vil være absurd vigtigt ift. det samlede resultat.

Photo by Xavier Laine/Getty Images

Ifølge den danske avis BT så er der lagt op til store overraskelser i den danske startellever. På højrebacken skal Ankersen ikke spille fra startfløjt, men derimod midtstopperen fra Chelsea Andreas Christensen. Altså en tydeligt defensiv justering fra landstrænerens side.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Arsenal henter fransk stjerne i kæmpehandel

Avisen melder, at Chelsea-spillerens kvalitet i luftspillet er en nøglesag for, at den unge forsvarsspiller skal spille fra start. Udover Christensen skal Leipzig-spilleren Yussuf Poulsen også ind fra start i stedet for Nicolai Jørgensen.

Photo by Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Dette er en taktisk ændring, hvilket rykker Andreas Cornelius ind om central angriber og Poulsen ud for højre side. Ellers melder avisen, at resten af truppen er uændret. Dermed vil Danmark stille op i denne 4-3-3-opstilling, medmindre der sker uforudsete ændringer, eller Åge Hareide kort før kampstart ændrer i sin plan:

Kasper Schmeichel – Andreas Christensen, Simon Kjær, Andreas Bjelland, Jens Stryger Larsen – William Kvist, Thomas Delaney, Christian Eriksen – Yussuf Poulsen, Andreas Cornelius og Pione Sisto.

Der er kickoff på Aviva Stadium klokken 20.45 i aften dansk tid. Her skal danskerne forsøge at sikre sig dén billet, der endelig skal sende et dansk hold med til en slutrunde.

LÆS OGSÅ: Er det afsløret? Zlatan skal med til VM 2018