Det danske landshold kommer måske til at undvære Simon Kjær ved VM i Rusland til sommer. Danskeren udgik nemlig med en skade i Sevillas 0-4-nederlag ude til Celta Vigo lørdag aften.

Foto: Lars Ronbog / FrontZoneSport via Getty Images

Den danske midterforsvarer, Simon Kjær, måtte udgå med en skade i lørdagens La Liga-kamp mellem Celta Vigo og Sevilla. Hjemmeholdet, der havde blandt andre Daniel Wass og Pione Sisto på banen, vandt kampen med 4-0.

Foruden et dårligt resultat for holdet, blev det også til et personligt dårligt resultat for Simon Kjær, der blev udskiftet fem minutter før pause.

I Simon Kjærs sted blev den franske forsvarsspiller, Clément Lenglet, indskiftet. Han spillede resten af kampen.

Efter kampen fortalte den tidligere Fenerbahce-spiller om skadens detaljer. Her kom han blandt andet ind på sommerens VM i Rusland.

LÆS OGSÅ: Brøndby-stjerne: Jeg har afvist Manchester United, Chelsea og Bayern München

Kjær: Man kan aldrig vide med disse skader

– Det bør ikke være et problem for mig at blive klar til Rusland, men man ved aldrig, hvad der kan ske med disse skader, fortæller Sevilla-spilleren til klubbens hjemmeside.

Inden den vigtige turnering til sommer, er der flere spændende kampe i vente for Sevilla-mandskabet. Mange af dem kommer østjyden med sikkerhed til at sidde på bænken i.

– Det er meget frustrerende. Jeg følte mig godt tilpas i kampen og var 100 procent fysisk forberedt, men skaden kom ud af ingenting.

– Jeg havde en lignende muskelskade i min tid hos Roma, og jeg tror, jeg når tilbage for at hjælpe holdet, inden sæsonen slutter, siger Simon Kjær.

LÆS OGSÅ: Avis: Liverpool vil skille sig af med seks spillere – se hvem her

Celta Vigo scorede tre mål i anden halvleg – alle sat ind af den tidligere Liverpool-spiller Iago Aspas. Dermed endte det med en ydmygelse for det andalusiske mandskab, der ikke selv scorede i løbet af kampen.

Sevilla må i første omgang undvære Simon Kjær i deres kommende kamp. For andaluserne gælder det nemlig Bayern München i Champions League-kvartfinalen i Tyskland. Hjemmeholdet kommer til kampen med en 2-1-sejr i bagagen. Bayern München vandt i øvrigt lørdag det tyske mesterskab for sjette sæson i træk.

LÆS OGSÅ: CHOK: Ronaldo dopingtestet efter vild kamp i Torino