West Ham United sagde umiddelbart efter den sidste kamp i Premier League, farvel til træner David Moyes – han var ikke længere ønske til London-klubben, og så meldte spørgsmålet sig om, hvilken personlighed bestyrelsen i WHU, som klubben også kaldes, ville hente ind som erstatning for den tidligere Manchester United- og Everton-træner.

Den erstatning er nu fundet. Det bliver den erfarne chilenske træner Manuel Pellegrini, der kommer til at tage over trænersædet i West Ham United i de næste tre år. Det skriver det engelske medie Goal.com.

Med kontrakten, bliver Pellegrini ifølge førnævnte medie den bedst betalte træner i hele Premier League, han får nemlig 100 millioner danske kroner – per sæson. Udover Pellegrini har flere andre trænere også været i spil til positionen som West Hams cheftræner. Her kan nævnes store navne som Newcastles træner Rafael Benitez og den tidligere PSG-træner Unai Emery. Men Pellegrini trak det længste strå, og bestyrelsen i West Ham fortæller, at de er sikre på, at han kan tilføre noget vindermentalitet og noget erfaring. Han har nemlig før trænet både Manchester City, Real Madrid, Malaga og Villareal.

Pellegrinis sidste job var hos Manchester City i 2016. Her var han træner siden 2013 og vandt flere titler med holdet fra den blå del af Manchester. (Photo by Jan Kruger/Getty Images). 

En repræsentant for West Ham udtaler følgende om ansættelsen af Pellegrini:

“Vi er glade for at kunne byde ham velkommen. Han er af verdens bedste og mest respekterede trænere, og vi glæder os til at få del i hans erfaring og at arbejde sammen med ham.”

“Det var vigtigt, at vi ansatte en, der både havde erfaring og evnerne til at gøre West Ham til en klub, der kæmper med om de europæiske pladser – det er vigtigt signal for os at sende til både spillere, men også fans og fodboldinteresserede rundt omkring i Europa.”