Der er dårligt nyt for Tottenham-fans, der nok må vente lidt tid med at se Moussa Dembele på banen igen. Han er nemlig indlagt på hospitalet og skal i den nærmeste fremtid opereres for en skade. Det betyder, at han misser holdets træningslejr til Hong Kong.

Af David Paris

Den belgiske landsholdsspiller Moussa Dembele kommer til at sidde på sidelinjen det næste stykke tid, i det han meget snart skal opereres for en skade i venstre fod. Den 29-årige spiller kommer derfor til at gå glip af London-mandskabets træningslejr/promoveringstur til Hong Kong på fredag. Mauricio Pochettinos mandskab skal møde holdet Kitchee FC i en venskabskamp i håbet om at promovere Tottenham som forretning, som brand og som fodboldklub.

Den centrale midtbanespiller, Dembele er derfor ikke en del af de 22 udvalgte spillere, der sætter sig i flyveren mandag morgen mod Asien.

Derudover er et overraskende, at forsvarsspilleren Kyle Walker er en del af de udvalgte spillere, idet han angiveligt skulle være meget tæt på et skifte væk fra White Hart Lane. Det skriver det engelske medie skysports.com.

Unge håb som Filip Lesniak, Luke Amos, Will Miller, Kazaiah Sterling er alle med, og de skal forsøge at bevise deres værd og måske er den næste Harry Kane blandt førnævnte navne.

Førstnævnte, Filip Lesniak sad på bænken i sæsonens sidste kamp mod Hull City og optrådte faktisk også for klubben rundne forinden mod Leicester City. Han er nok den af de unge spillere, der er tættest på første holdt og det ville ikke være mærkeligt, hvis han i næste sæson fik flere og flere indskiftningstjanser.