Memphis Depay er eftersigende en meget populær herre og det kan Manchester Uniteds trøjesalg mærke. Ifølge Ed Woodward er han næsten lige så populær som Ronaldo og Messi. Men så også kun lige næsten. 

Hollandske Memphis Depay blev, efter skiftet til Manchester United, udråbt som klubbens nye guldfugl, hvilket han også beviste i starten. Men siden sommertransferen, der i alt løb op i 320 millioner kroner, er virkeligheden blevet en realitet og Depays form og entusiasme er faldet drastisk.

Tottenham og Chelsea delte i underholdende remis

På grund af dårlige præstationer blev 21-årige Depay udeladt fra Hollands landsholdtrup i træningskampen mod Tyskland, som konsekvens af, at de ikke formåede at kvalificere sig til EM i 2016. Derudover blev fløjspilleren tvunget til at indrømme, at grunden til, at han ikke starter inde for den røde del af Manchester, er, at han i den seneste tid har taget betydeligt på i vægt.

Der er dog gode nyheder

Læs også: Verdens største stadions

Alt ser dog ikke helt sort ud for den 176 cm-høje fodboldspiller, for vi har nogle gode nyheder. Ifølge The Red Devils’ administrerende direktør, Ed Woodward, er trøjen med nummer 7 og Memphis på ryggen, den tredje mest solgte i hele verden, kun overgået af verdensstjernerne Lionel Messi og Cristiano Ronaldo.

Dette er måske noget, der kan få humøret lidt op hos Memphis, der meget overraskende valgte, at der ikke skulle stå hans efternavn ‘Depay’ på trøjen. I stedet blev der skrevet ‘Memphis’ som er hollænderens fornavn. Grunden til dette er, at han ikke kan lide hans far og det er fra den side af familien efternavnet kommer fra.