Juventus havde lavet et vildt comeback, men så i tillægstiden fik Real Madrid et straffespark. Det resulterede i en udvisning af Juventus-stjernen Gianluigi Buffon, og Chiellini anklager Madrid for at betale dommeren.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie Mirror skriver om kampen fra i aftes, hvor Real Madrid sendte Juventus ud af Champions League. Det skete da Real Madrid inde i tillægstiden fik tilkæmpet sig et straffespark, som resulterede i at Buffon blev udvist og Ronaldo scorede.

(Photo by Matthias Hangst/Bongarts/Getty Images)

Mange fans gik amok på stadion, og specielt Juventus-spillerne var meget sure og uforstående overfor dommen fra Michael Oliver. Der har været stillet store spørgsmåltegn ved de engelske dommere. Det sker endnu engang efter denne kamp, hvor Michael Oliver var dommer.

Specielt Juventus-stjernen Giorgio Chiellini er efter kampen ude og brokke sig, og han anklager Real Madrid for flere ting. Det ses også i slutningen af kampen, hvor Chiellini går hen til Real Madrid-spillerne og ligesom signalerer at de har været ude og bruge penge på resultatet.

Giorgio Chiellini udtalte følgende efter kampen:

“Det er det største tyveri jeg har oplevet, i løbet af min karriere. Det burde ikke være nogen overraskelse, det skete for Bayern München sidste år og nu var det så vores tur. Det er tydeligt at Real Madrid altid har nogle fordele i Champions League, og dommen går aldrig den forkerte vej.”

Den italienske målmand Gianluigi Buffon blev som tidligere nævnt udvist, og det var ifølge mediet grundet brok. Den 40-årige målmand gik direkte frem i Michael Oliver, og fægtede meget med armene.

Buffon var meget fremtræden, da han brokkede sig og var misforstående overfor Michael Olivers dom med straffesparket, som blev begået af Medhi Benatia. Der går stadig meget tvivl om hvor vidt straffesparket var korrekt dømt eller ej.

LÆS OGSÅ: Afsløring: Liverpool troede Coutinho ville afvise Barcelona – se hvorfor her