Danny Drinkwater nåede akkurat at få et skifte til Chelsea FC sat i stand. Sent på aftenen blev aftalen lukket, og dermed kunne Drinkwater officielt kalde sig for Chelsea-spiller. Det er især ambitionerne om flere trofæer, der har lokket Danny Drinkwater til Stamford Bridge, fortæller han i et interview…

LEICESTER, ENGLAND – MAY 07 : Danny Drinkwater and Danny Simpson of Leicester City with the Premier League trophy at the King Power Stadium on May 7th , 2016 in Leicester, United Kingdom. (Photo by Plumb Images/Leicester City FC via Getty Images)

I sit første interview med Chelsea TV, giver han udtryk for, hvilke følelser der var i spil på den sidste dag, og de følelser, der indfandt sig i vinduets 11. time.

Har du haft sådan en dag før?

-Aldrig! Jeg har haft mange følelser involveret. Der har været frustration, glæde, og jeg har nervøst, og nu taknemmelig for, at skiftet er i hus.

-Leicester har været godt for mig, men jeg ser frem til at bringe de takter fra Leicesters mesterskabssæson med mig videre til London. Jeg vil vinde flere trofæer, og det respekterer Leicester fuldt ud. Findes der noget bedre sted end Chelsea, hvis man gerne vil vinde titler?

-Jeg har en god alder, og er parat til at klø på. Jeg har fået en masse erfaring i Leicester, og det vil forhåbentlig vise sig på banen.

Du kommer nu igen til at spille for en italiensk træner i Antonio Conte, ligesom du havde stor succes med at spille for en anden italiener (Claudio Ranieri, red.) hos Leicester – som vi i øvrigt har gode minder med på Stamford Bridge.

-Jeg har det på samme måde. Jeg har også gode minder om Ranieri. Han er klasse. Han hjalp mig meget. Jeg taler stadig med ham en gang i mellem, og han var som en faderfigur for mig.

-Jeg har lært mange taktiske ting af ham, det var en af hans styrker.