Det er sjældent, at Barcelonas transferaktivitet bliver behandlet så meget i medierne som den gør nu. Det hele startede med Neymar-transferen i sommers, og derefter fulgte Messi-skandalen. Nu er den igen gal i den catalonske storklub. 

AF KRISTIAN PARIS

For klubbens manager, Ernesto Valverde, har nemlig valgt offentligt at afsløre, hvilke spillere han ikke bryder sig om, og derfor allerede til januar transfervinduet har tænkt sig at vælge eller prøve på det.

Det skriver det britiske medie Sport English, der udpeger Rafinha, Arda Tura og Paco Alcacer som de tre spillere, der skal sælges, når næste mulighed byder sig.

(Photo by Urbanandsport/NurPhoto via Getty Images)

La Liga klubben har i følge samme medie tænkt sig at tage en snak med hver enkel af spillerne i næste uge for diskutere fremtiden – den er trods alt ikke fastlagt blot fordi Valverde har besluttet sig.

Turan har nemlig to et halvt år tilbage af sin kontrakt på Camp Nou – dog har han endnu ikke spillet en kamp for Valverde i denne sæson. Noget, der bestemt har sænket den 30-årige spillers markedsværdi.
For Barcelona har angiveligt ikke i sinde at tabe penge på at sælge kantspilleren, der kostede dem omkring 150 millioner kroner.

Alcacer har haft det meget svært siden han kom til Catalonien i sommemren 2016 for omkring 250 millioner kroner. Han skrev dog under på en femårig kontrakt, men har ikke formået at udfordre Messi, Suarez og tidligere Neymar, der udgør trioen i front. Den franske klub Lille meldes interesseret i den 24-årige spiller.

Rafinha har heller ikke helt levet op til de forventninger, der var til ham i første omgang. Flere skader har holdt midtbanespilleren ude i op til tre måneder og det påvirker hans præstationer på banen. Hvis han kommer godt tilbage fra sin skade kan det dog være, at Barca forbarmer sig og lader den 24-årige spiller blive i klubben til januar.