Fodboldens store traditioner  

Skrevet af : fodboldspilleren

 

Photo by Tookapic / CC0 License

 

Fodbold er en sport, som er forbundet med mange traditioner. Både i og uden for spillet ses en lang række skikke og kutymer. Mange af traditionerne går igen verden over, men der er selvfølgelig lande, hvor fodboldtraditionerne er mere sejlivede end i andre.

 

Det er de mange fodboldfans, der holder traditionerne i live. Det er nemlig dem, der bestandigt skråler fodboldholdenes tilhængersange, og det er dem, der sørger for, at der er tilråb nok til, at stadionet aldrig bliver stille. Desuden er det fanskaren, der sørger for, at målmanden får en god portion tilråb kastet efter sig ved målspark. En hårdlivet tradition hvor det selvfølgelig varierer fra land til land, hvad der råbes. Tilråbene har dog det til fælles, at de sjældent indeholder pæne ord. Især er englænderne kendte for at bruge stærkt fornærmende ord, mens mexicanerne og tyskerne følger trop. I landsholdsfodbold suppleres tilhængersangene som bekendt af nationalsange – i hvert fald inden kampen skydes i gang. Der er noget magisk og ærefrygtigt forbundet med det øjeblik, hvor landsholdet sætter hånden på brystet og formulerer ordene ”Der er et yndigt land…” For mange fodboldfans er disse traditioner dybt hellige.

Støttet af sponsorvirksomheder

Ud over støtten fra de mange fodboldfans, er der tradition for, at virksomheder og foreninger bakker op om sporten. På nuværende tidspunkt har det danske herrelandshold blandt andet Hummel og Carlsberg, som deres hovedsponsorer. Carlsberg har endda haft en pulje, der blev bevilliget til folk med gode idéer til stemningsskabende tiltag i forbindelse med landsholdskampe. Der er dog også andre officielle spillere på banen. I forbindelse med en kvalifikationskamp mellem Danmark – Armenien søsatte Maria Casino et lignende tiltag. Tiltaget, der var udformet som en konkurrence, havde til formål at skabe ægte roliganstemning i det ganske danske land, ved at lade vinderen gå amok i en pølsevogn. Det bliver vist ikke mere dansk end det.

 

Også kongehuset støtter det danske landshold. I hvert fald er der tradition for, at et eller flere medlemmer af kongehuset sidder med på første parket, når landsholdet indtager scenen. Specielt Prins Joachim er stor fodboldfan og har utallige gange været at finde på bænken i Parken, når landsholdet har spillet kamp.

 

Sidst, men ikke mindst, er der selvfølgelig også den tradition, der handler om de store pengebeløb, som er forbundet med fodbold. Tag bare brasilianske Fred som eksempel, der kunne købes for et svimlende beløb på 300 millioner danske kroner. Uanset hvordan man vender og drejer det, hersker der ingen tvivl; fodboldens traditioner forgår ikke lige så let.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage