Fodboldtrænere

Du elsker dem eller hader dem. Forholdet til din klubs træner er som regel noget af det mest følsomme område for enhver fodboldfan. Den rigtige træner kan få en middelmådig klub til at nå stjernerne, men en forfærdelig træner kan koste et fantastisk hold sejre i stribevis.

Neden for har vi en liste over forskellige store trænere, som vi mener har fortjent at komme på siden her:

Premier League trænere:

Premier League er den hårdeste liga i verden, og det er også her hvor du finder flest af verdens største trænerprofiler.

Louis van Gaal – Manchester Uniteds træner, der har en trænerhistorie, der strækker sig tilbage til hans hollandske tid i Ajax Amsterdam over FC Barcelona og til en ikke særlig glorværdig karriere som Hollands landstræner. Hos Manchester United forsøger van Gaal at løfte arven efter trænerlegenden over alle Sir Alex Ferguson, og det virker som om han har fat i det lange strå.

Jose Mourinho – Træneren fra Chelsea er kendt for sin taktiske overlegenhed til det punkt, hvor hans kritikere kalder spillestilen for kedelig. Jose Mourinho var i en kort periode træner i Real Madrid, men hans stil passede meget bedre på Stamford Bridges hjemmebane.

Brendan Rodgers – Den store træner, der førte Swansea til den bedre halvdel af engelsk fodbold og idag stor i spidsen for Liverpool FC. Et relativt ubeskrevet blad og en ung træner, men en af Europas muligvis største potentialer som træner.

Arsene Wenger – Når man nævner hans navn, så genlyder londonklubben Arsenal i ens øre. Den franske træner er idag et synonym med engelsk fodbold, som vi har set den hos Arsenal de sidste mange år. Arsene Wenger er ikke bange for at teste nye spillere og være kynisk kalkulerende  i hans vurdering af mulighederne i løbet af en sæson.

Ronald Koeman – I sin tid hos FC Barcelona var han kendt som Tintin, men i dag er han kendt som en taktisk dygtig træner.  Han var tidligere træner i den hollandske klub Feyernoord, men er i dag træner hos Southampton, der med Ronald Koeman ved roret har klaret den over al forventning.

La Liga trænere

La Liga har 2 af verdens vildeste hold. Ærkerivalerne fra FC Barcelona og Real Madrid, hvis indbyrdes kampe er navngivet El Classico. Her er der nogle af profilerne fra den spanske La Liga.

Carlo Ancelotti – Real Madrids træner, der skal holde styr på en profil som Cristiano Ronaldo og andre stjerner som Sergio Ramos, Gareth Bale og mange flere. Carlo Ancelotti er italiener, og hans trænerhistorie starter i Italien, hvor han først var træner i Parma og senere i AC Milan. Ancelotti har også været et smut forbi Premier League og Chelsea inden han endte i den spanske kongeklub.

Bundesliga trænere

Bundesligaen udvikler sig år efter år, og den bliver en hårdere og liga. Vi har taget  et kig på nogle af de profiler, der er med til at gøre Bundesligaen til den fantastiske liga, som den er.

Jürgen Klopp er en af Tysklands egne udviklede trænerprofiler. Han startede ud i Mainz 05, hvor han skabte fantastiske resultater for den relativt lille tyske bundesligaklub. Han valgte dog efter et par mindre prangende resultater, at rykke videre til Dortmund, der var i total krise og rangerede i bunden af bundesligaen. Her satte han fokus på nye talenter og vandt pokalfinale og bundesligaen og landede også holdet i Champions League finalen, hvor Dortmund desværre trak det korteste strå.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *