Steven Gerrard udtaler til Squawka, at Liverpool-stjernen Daniel Sturridge skal overveje sin fremtid nøje.

Af Lasse D. Drescher

Steven Gerrard fortæller at den tidligere holdkammerat Daniel Sturridge, ikke vil fortsætte med at være reserve hos Jürgen Klopp. Derfor mener Gerrard at Sturridge skal overveje fremtiden, og sommerens transfervindue nøje.

(Photo by Andrew Powell/Liverpool FC via Getty Images)

Daniel Sturridge har tidligere vist at han godt kan være en meget målfarlig angriber foran målet, men problemet er at den engelske angriber ofte ender ud i skader. Skaderne er samtidig ikke blot små skavanker, det er langvarige skader, som holder angriberen væk fra banen.

Daniel Sturridge bliver nu fravalgt, og istedet for Sturridge spiller Roberto Firmino og engang imellem den belgiske angriber Divock Origi.

Steven Gerrard udtaler følgende til Squawka:

“Jeg kender Daniel, og han vil ikke være tredjevalg, han vil have spilletid når han er klar. Derfor bliver han nødt til at overveje hans situation nøje. Men hvis man sidder i Klopp’s sæde, så vil man holde fast i Daniel, fordi han er verdensklasse når han rammer dagen.”

Læs også: Gerrard-sammenligning: Det skræmmer mig på ingen måde