Gigant-klub med vanvidsbudget klar: Bud på Neymar?

Skrevet af : Anders Lang

Af Anders Lang Jensen

Real Madrid har uden tvivl ikke levet op til både deres egne og hele omverdenens store forventninger i denne sæson. 2 Champions League-triumfer i streg betyder, at den øjeblikkelige form i den hjemlige spanske liga og i det europæiske gruppespil ikke er acceptabelt.

Samtidig kan man ikke sige Real Madrid uden at sige transfervinduer. Klubben i den spanske hovedstad har stort fokus på at hente de største stjerner til syden, og det er endnu en gang hvad ledelsen på Bernabeu pønser på.

Ifølge den store spanske sportsvis Marca har klubpræsidenten også givet holdet et transferbudget næste sommer, der ikke blot kan hente enkelte spillere, men de aller største af slagsen. Avisen beretter nemlig, at Los Blancos vil spendere hele 200 millioner euro af udelukkende til spillerkøb.

LÆS OGSÅ: Barcelona henter Real Madrid-stjerne som Iniesta-afløser

Photo by Alexander Hassenstein/Bongarts/Getty Images

Det store begreb i Madrid ”Galactico” er den næste store stjerne kongeklubben smadrer klubkassen for at købe. Her er spillere som Ronaldo, Benzema, Bale og James Rodriguez glimrende eksempler indenfor de senere års historie i storklubben.

Rygterne har siden det store skifte til franske PSG for Neymar været, at brasilianeren er utilfreds i det franske og allerede få måneder efter vanvidstransferen ønsker at vende tilbage til det spanske og i hvert fald væk fra den franske rigmandsklub.

LÆS OGSÅ: Real Madrid klar til at byde stort på PSG-stjerne

Men hvis Real Madrid skulle gå med forhåbninger om at hente Neymar til Madrid, skal budgettet nok ligges endnu højere op. frikøbsklausulen fra FC Barcelona lød på 222 millioner euro, hvilket PSG betalte i sommer for den sydamerikanske superstjerne.

Og da Neymar satte sin signatur på en 5-årig kontrakt med det førende franske storhold i ligaen Ligue 1, er prisen ikke just den samme. Marca melder, at PSG skal have 450 millioner euro for at sende Neymar væk fra klubben. Det er en pris på 3,35 millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Real Madrid har budt på dansk landsholdsstjerne

Der skal altså en sjat ekstra for at hente Neymar, men det kan også være en helt anden storspiller, som budgettet skal hente. Et navn som Chelseas Eden Hazard er blandt andet nævnt.

 

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage