En første halvleg skulle vise sig at blive altafgørende, da Liverpool vandt med 3-0 over Manchester City i det første opgør i kvartfinalen i Champions League.

Foto: Clive Brunskill/Getty Images

Der stod engelsk Champions League-brag på menuen på Anfield onsdag aften. På Liverpools hjemmebane, tog værterne imod Manchester City i det første kvartfinaleopgør.

Hjemmeholdet måtte til dagens kamp undvære skadede Joël Matip og Emre Can. Det gav plads til Dejan Lovren og Alex Oxlade-Chamberlain. Sidstnævnte spillede et brag af en kamp.

11 minutter inde i opgøret fik hjemmeholdet en sand drømmestart. Et raid af Firmino endte til sidst med, at Mohamed Salah kunne komme tæt på mål, helt ugenert. Og så svigter egypteren altså sjældent. Dermed stod det 1-0 til Liverpool.

LÆS OGSÅ: Vanvid: Manchester United klar med 1.480.000.000 kroner for Liverpools største stjerne

Kort herefter bankede Manchester City på, men tyske Leroy Sanés afslutning gik forbi. I stedet var det Liverpool, som efter tyve minutters spil kunne fordoble deres føring.

Alex Oxlade-Chamberlain skulle ikke bruge ret lang tid til at tænke sig om, før han kanonerede bolden i mål. Her kunne en nådesløs Ederson se til, mens bolden gik i nettet til 2-0.

Der var godt gang i Anfield efter de første to scoringer, og det skulle vise sig at blive starten på et godt lydniveau, som varede kampen igennem. Efter en halv times spil blev det sågar også til 3-0.

Mohamed Salah fandt – som han har gjort så ofte før – Sadio Mané ved den bagerste stolpe, der kunne sende et hovedstød sikkert i mål. 3-0 til hjemmeholdet.

LÆS OGSÅ: Vildt: Sådan blev City-spillerne modtaget af Liverpools fans

Det var også pausestillingen.

Efter pausen havde Manchester City-spillerne øjensynligt fået noget af en opsang. Pep Guardiolas ord i pausen så ud til at have gjort indtryk. Men ind ville bolden ikke på trods af et massivt City-pres.

Liverpool vinder 3-0 og leverede dermed en af de mest mindeværdige kampe i Champions Leagues historie og et formidabelt udgangspunkt forud for returopgøret i Manchester, som bliver spillet på tirsdag.

LÆS OGSÅ: Stiller støvlerne på hylden til sommer: Nu er Xavi klar til at blive træner