Sæsonen går på held og det bliver snart endegyldigt afgjort, hvilke klubber, der vinder mesterskaberne, hvilke der skal spille europæisk fodbold og hvilke klubber, der må en tud ned i landets næstbedste række. Og det er det sidstenævnte som denne artikel handler om. 

Af David Paris 

Premier League er, som de fleste ved, kendt for at være benhård, ja faktisk bliver den kaldt verdens hårdeste liga. Dette mest på grund af de hårde spil på banen, og fordi dommerne tillader meget før de ser sig nødsaget til at puste i fløjten. Den er dog også hård på mennesker på sidelinjen og det vidner de utallige trænerfyringer i Englands bedste række på.

Seks forskellige klubber har fået en eller flere nye trænere i løbet af denne sæson. Faktiske er der kommet hele ni nye managere til Premier League siden starten i august sidste sommer.

Nu, hvor dette års Premier League snart er færdigt, kan vi meget snart sige, hvilke klubber der rykker ned, hvilke klubber, der skal spille europæisk fodbold næste sæson, og hvilken klub der har vundet mesterskabet (det er som bekendt Chelsea).

Nedrykning i England plejer som regel at betyde, at træneren bliver udskiftet. Ikke nødvendigvis fordi han har været ringe, eller fordi det har været hans skyld, at den pågældende klub endte under stregen, men mere fordi klubben egne fans kræver en reaktion og eftersom det ikke er accepteret at ‘fyre’ en spiller, er det oftest mangeren, der må lade livet. Sådan bliver det formentlig også i år, men hvilken træner tror I bliver den første til at forlade sin post?

Det spurgte det engelske medie 90min.com sine læsere om og efter cirka 130.000 stemmer ser resultatet ud som følger:

Det er altså den tidligere Everton- og Manchester United-træner David Moyes, som læserne tror først bliver fyret, hvilket er forståeligt nok, når man kigger på Sunderlands præstationer i denne sæson. Klubben er nemlig allerede rykket ned og har dermed ikke noget at spillet for i holdets to sidste kampe først Arsenal og siden Chelsea.