Den historiske argentinske midtbanespiller i Inter Milan og for Argentina, Esteban Cambiasso, har valgt at lægge støvlerne på hylden i alder af 37 år og begynder en ny fase som teknisk direktør.

MILAN, ITALY – AUGUST 20: FC Internazionale Milano coach Luciano Spalletti celebrates the victory with his players at the end of the Serie A match between FC Internazionale and ACF Fiorentina at Stadio Giuseppe Meazza on August 20, 2017 in Milan, Italy. (Photo by Emilio Andreoli/Getty Images)

Cambiasso blev verdensmester med Argentinas U-20 hold i Malaysia i 1997, og det var her, at hele verden fik øjnene op for den dengang unge og imponerende midtbanespiller.

”Cuchu” som han bliver kaldt i hjemlandet Argentina, begyndte sin karriere i de lavere divisioner i Argentina, hvor han spillede for Argentinas Juniors, indtil han som 16-årig skiftede til Spanien.

Her fik han én sæson for Real Madrids B-hold i Liga Adelante, den næstbedste spanske række, indtil turen atter vendte hjem til Argentina, hvor Independiente valgte at stole på den unge knægt.

Derefter gik turen til River Plate, før turen igen gik til Europa. Her samlede Real Madrid ham op igen, og denne gang med noget større succes. Dernæst tilbragte han hele ti år af sin karriere med Inter Milan, før han hjalp Leicester City i England med at overleve en sæson i Premier League.

I denne sæson har han tørnet ud for Olympiakos, men nu har han valgt at lægge støvlerne på hylden i en alder af 37 år.

Som spiller har han vundet Champions League i 2010, VM for klubhold med Inter samme år, og den europæiske Super Cup med Real Madrid i 2002.

LÆS OGSÅ: Det sagde han bare ikke! Mbappé gjort til grin på sit første pressemøde