Jamie Vardy

Jamie Vardy er en engelsk fodboldspiller. Han spiller angriber for Leicester City i den engelske Premier League. Han er også et vigtigt medlem af den engelske landsholdstrup.

Fulde navn: Jamie Richard Vardy

Klub: Leicester City

Løn: Jamie Vardy tjener 675.000 kroner om ugen. Det svarer til 32,5 millioner kroner om året.

Land: England

Født: Jamie Vardy er født den 11. januar 1987 i byen Sheffield.

Højde: Jamie Vardy er 1,79 meter høj. Det er to centimeter mere end den gennemsnitlige mand i Storbritannien, som er 1,77 meter høj.

Vægt: Jamie Vardy vejer 74 kilo. Vardy er normalvægtig ift. en BMI-udregning. Hans BMI er nemlig på 23,1.

Position: Angriber

Jamie Vardy

LONDON, ENGLAND – JANUARY 13: Jamie Vardy of Leicester City (Photo by Clive Rose/Getty Images)

Klubhistorie

Sikke et askepot-eventyr! Historien om Jamie Vardy er et ufortyndet moderne eventyr. Vardys fodboldkarriere begyndte hos den lokale fodboldklub, Sheffield Wednesday, men klubben valgte ikke at satse på ham, da han som 16-årig i følge deres ord ikke var god nok. Det medvirkede til, at Jamie for en kort stund droppede fodbolden(!) og i stedet begyndte at studere sportsvidenskab i Rotherham. Vardy returnerede til fodboldens verden, da han kom på kontrakt hos den lokale klub, Stocksbridge Park Steels, hvor han blev betragtet som et lovende talent.

Men et skænderi uden for en pub førte til, at han blev sigtet for overfald og i seks måneder var nødt til at spille med en fodlænke. Han fortalte i en artikel til Daily Mirror, at han lejlighedsvis var nødt til at forlade udekampene lidt tidligere, for ikke at bryde reglerne, der er forbundet med en fodlænke.

Efter et ophold hos Stocksbridge skiftede Vardy til Halifax Town og herefter til Fleetwood Town i 2011. I hans første sæson for klubben scorede han hele 31 mål i ligaen, hvilket førte til interesse fra Leicester City. På trods af skandalerne, som du kan læse mere om i privatlivs-sektionen, lod Vardy ikke problemerne uden for banen gå sig på. Han startede 2015/16-sæsonen helt forrygende. Han satte rekord i Premier League, da han scorede i 11. kamp i træk – en rekord, som den tidligere Manchester United-angriber, Ruud van Nistelrooy, var indehaver af førhen – en gammel rekord.

Vardy fejrer en scoring

LEICESTER, ENGLAND – FEBRUARY 03: Jamie Vardy of Leicester City Leicester, England. (Photo by Stephen Pond/Getty Images)

Skiftet til Leicester

Leicester betalte 1 million britiske pund (8,5 millioner kroner) for Vardy – en rekordsum for en spiller, der ikke spillede i det engelske ligasystem. Vardys mål førte blandt andet klubben til et sensationelt mesterskab i Premier League. Derudover scorede han også et vidunderligt mål i en kamp mod Liverpool. Et mål, du kan se her. I februar 2016 skrev han under på en ny kontrakt med Leicester, der gav ham en betydelig lønstigning. Han tjener nu 80.000 pund, 675.000 kroner, om ugen. Han blev udtaget til det engelske landshold, som skulle repræsentere de engelske farver ved EM i Frankrig i 2016, hvor han også scorede.

Idol: Jamie Vardys idol er den tidligere Sheffield Wednesday-angriber, David Hirst. Hirst spillede i en periode fra 1986 til 1997 for The Owls. Det blev til i alt 106 mål i 294 kampe for den traditionsrige klub.

Tidlige liv: Jamie Vardy blev født i den engelske by, Sheffield, den 11. januar 1987. Hans far var kranarbejder, mens moderen ernærede sig som sekretær hos et advokatfirma.

Privatliv: Privat danner han par sammen med hans kone, Rebekah Vardy. Parret blev gift i maj 2016, og de har en datter sammen. Der har været en del skandaler med Vardy i løbet af hans fodboldkarriere. Blandt andet blev han anholdt, sigtet for overfald, uden for en pub i 2010. I august 2015 fortalte søndagsudgaven af The Sun, at Vardy var anklaget for at ytre racistiske bemærkninger på et casino. Vardy undskyldte senere for den skade, han måtte have forvoldt. I december selvsamme år blev Vardys hoved printet på 32.000 chipsposer, produceret af det engelske snack-firma, Walkers, der har hovedbase i Leicester.

Statistik: Med over 100 kampe og mere end 70 mål for Leicester i Premier League, er Jamie Vardy en særdeles erfaren herre. Derudover er det også blevet til 19 landskampe med seks mål til følge for England.

Bedste resultater: En af de største begivenheder i Vardys liv var, da han sammen med resten af de overraskende helte i Leicester-truppen i maj 2016 kunne løfte trofæet i Premier League. Den slags sker nærmest aldrig.

Video

Landsholdskarriere

Vardy fik sin debut på det engelske landshold den 7. juni 2015 i en målløs kamp mod Irland på Aviva Stadium i Dublin. Vardy scorede sit første mål på landsholdet i en 3-2-sejr ude mod Tyskland, i et spektakulært mål, hvor han udlignede med hælen. Tre dage senere scorede han igen, da England mødte Holland på Wembley. Englænderne tabte dog med 2-1. Sidenhen er det blevet til i alt 19 landskampe og 6 landsholdsmål.

Vardy England

Spillestil: Jamie Vardy er en hårdtarbejdende spiller med en god boldberøring. Han skaber konstant arbejde for modstandernes forsvarsspillere, og spiller på sit instinkt. Selvom han primært spiller som central angriber, er han en alsidig fodboldspiller. Han kan spille i adskillige angrebspositioner, og har sågar også været brugt som kantspiller.

Fremtid: Hans kontrakt med Leicester City udløber til sommeren 2021. Da vil Vardy være 34 år, og det er vel egentlig også en passender alder at stille støvlerne på hylden. Eller tage til Kina og tjene boksen. 

Kendetegn: Red Bull, snus og en masse andet usundt. Det kendetegner hans diæt og i særdeleshed også personen Jamie Vardy, som ikke går op i andet end det han holder mest af i sit liv, fodbolden og familien.

Læs også profilportrættet af Riyad Mahrez

Opdatering: Pr. marts 2018 går der rygter om, at Jamie Vardy kan være på vej til den klub, Wayne Rooney, spiller for, nemlig Everton, der angiveligt er ude efter ham.