Jose Mourinho er en meget karismatisk træner. Han gør sig altid, på en eller måde, opmærksom på sig selv i medierne og det har han nu endnu en gang gjort. Tilbage i Premier League før jul, spillede Manchester City og Manchester United mod hinanden. Der var derby i Manchester og Pep Guardiola, træner fra City, trak sig sejrrigt ud af kampen med en sejr på 2-1.

Jose Mourinho udtalte efter kampen til mediere, at Manchester City havde opført sig usportsligt. De havde nemlig sat håndefuld og høj musik på anlægget i deres omklædningsrum for at fejre sejren. Det kunne Manchester United, og Jose Mourinho, så høre gennem væggene og det har Mourinho så efterfølgende beklaget sig over. Det skriver det engelske medie Goal.com.

Den portugisiske træner skulle efterfølgende have sagt: “Vis nu noget f*cking respket for os City. Det er til grin. Jeg forstår det ikke.”

Til det har Manchester City offensive midtbanespiller, Kevin de Bruyne et svar. I et interview med det førnævnte medier siger den tidligere Chelsea- og Werder Bremen-spiller følgende:

 (Photo by Xavier Laine/Getty Images )

“Man er nødt til at acceptere det. Hvis du taber, så taber du. Sådan er det. Du er nødt til at kunne klare, at folk driller dig med nederlaget, at der bliver skrevet ting på de sociale medier og at aviserne hænger dig ud som en taber. Vi spiller ikke musik for at drille nogen – og det er heller ikke hånligt. Vi putter musik på for at fejre sejren og for at slappe af og have det rart. Det er ikke for ødelægge eller være disrespektfuld over for vores modstander, men det er sådan vi gør. Og vi ændrer ikke på det.”

De Bruyne har været blandt de bedste på Guardiolas City-mandskab, og med hans mange mål og assists, er blandt hovedårsagerne til, at City kan vinde mesterkabet, hvis de vinder resten af kampene.