Af Anders Lang Jensen

Den chilenske superstjerne Alexis lignede længe under sommertransfervinduet en kommende Manchester City-spiller.

Photo by Richard Heathcote/Getty Images

Men da The Gunners ikke kunne hente en erstatning ind til offensiven, blev den offensive stjerne i London-klubben endnu en sæson. Men kontraktudløb er næste sommer, og en forlængelse af denne ligner en ting, der er meget langt væk efterhånden.

Pep Guardiolas Manchester City er stadig favoritter til at hente chileneren på en fri transfer til næste sommer. Men skarp konkurrence fra en noget uventet kant er nu på tale i flere engelske medier. Jose Mourinho og hans Manchester United-mandskab jagter offensivt blod.

Photo by Dan Istitene/Getty Images

Og her er det nye transfermål Alexis Sanchez. Det ligner altså en vaskeægte transferduel mellem to store rivaler fra Manchester næste sommer. Ifølge The Sun er den portugisiske manager desperat efter at hente så dygtig en spiller gratis grundet kontraktudløbet næste sommer.

Ifølge avisen har United en underskrivelsesklausul klar til den 28-årige Arsenal-stjerne, hvis han vælger at skrive under med The Red Devils. Et beløb på hele £25m lyder dette på svarende til hele 209 mio. kr. direkte til Alexis. Pengene lokker fra Old Trafford, når der frit kan forhandles med en anden klub til nytår.

Photo by Dan Istitene/Getty Images

Avisen nævner det stærke makkerpar hos Manchester City i Sergio Aguero og Gabriel Jesus som problematisk, hvis Alexis skal skifte til Etihad Stadium. Det vil betyde, at han skal slå én af de to af holdet, for Alexis skal have fast spilletid i den kommende klub.

Det er Mourinho klar til at tilbyde. Klubben mangler at hente en ny spiller med trøjenummeret 7. Det ikoniske nummer kan meget vel ende hos Alexis næste sommer, mens Mourinho ønsker at hente mere offensiv kvalitet til truppen.