Landskampspausen er ovre, og det betyder, at vi endnu en gang kan tænde for verdens bedste klubfodbold i fjernsynet lørdag og søndag. Liverpool møder Manchester United på Anfield, i hvad der ser ud til at blive en hæsblæsende affære. Den tidligere Liverpool-spiller Jamie Carragher fortæller, hvorfor han ikke tror på sin gamle klub i Premier League-ræsset og vi sammenligner herefter Liverpool-træner med den tidligere træner Brendon Rodgers.

Af David Paris 

Når Liverpool på lørdag tager i mod Jose Mourinhos Manchester United-mandskab er det med et enormt pres på skuldrene. Liverpool-træner Jurgen Klopp ser ud til at have vendt skuden, men nøglespillerne Adam Lallana og Sadio Mane er blevet skadet. Så hvad gør den tyske træner?

Da han for cirka to år siden blev træner i Merseyside-klubben kom han fra succes i den tyske Bundesliga med Borussia Dortmund – han lignede altså i sandhed en mand, der kunne bringe den traditionsbundne fodboldklub tilbage til at kæmpe med om Premier League-mandskabet.

(Photo by Andrew Powell/Liverpool FC via Getty Images)

Indtil videre har vi dog ikke set meget til det. Såfremt Klopp og co. taber i morgen mod The Red Devils, som United også kaldes, så har Klopp 12 point efter otte kampe – præcis det samme antal som den tidligere Liverpool-træner Brendan Rodgers havde i 2015, hvilket blev grundlaget for hans fyring. Så, spørgsmålet er så, om Klopp burde fyres, hvis han taber i morgen.

Nedestående statistik fortæller, at Klopp faktisk ikke er en dyt bedre end Rodgers – i hvert fald hvis man bedømmer på fakta. Om Klopp er en bedre træner på andre parametre er en helt anden diskussion:

Statistikken taler sit tydelige sprog; Rodgers var på papiret bedre end Klopp. De er to forskellige personligheder og man kan derfor ikke fyre en træner udelukkende på baggrund af en statistik, der sammenligner to trænere.

Umiddelbart ligner Klopp en mand, der får lang snor i Liverpool, men spørgsmålet er om det, i virkeligheden er en god ide? Hvad synes du? Giv din mening til kende i kommentar-feltet på Facebook.