Af Anders Lang Jensen

På målmandsfronten skal der nyt blod til truppen i Liverpool henover sommerens transfervindue. Loris Karius og Simon Mignolet duellerer om pladsen i buret, men en ny decideret førstemålmand skal hentes til Anfield.

Han findes måske i italiensk fodbold. For Liverpool FC er angiveligt blandt bejlerne til AC Milans talentfulde førstekeeper, Gianluigi Donnarumma. Det skriver avisen Corriere dello Sport. Ifølge avisen er The Reds inde i billedet, da de ønsker at erstatte deres keeper Loris Karius.

Liverpool er dog ikke eneste bejler til Donnarumma, da både Paris Saint-Germain, FC Barcelona samt Manchester United alle skulle være inde i billedet ligeledes. Den purunge keeper har skabt overskrifter efter sin imponerende indsatser trods en alder som ungdomsspiller.

Det forventes, at Donnarumma skifter klub til sommer, da han ikke længere er populær blandt AC Milans fans, mens hans agent Mino Raiola utallige gange har givet udtryk for at man ønsker at han skifter klub.

Buddet accepteret: Gareth Bale skifter til Premier League-storklub!

Derudover har AC Milan bekræftet, at målmanden Pepe Reina skifter til klubben på San Siro i sommerens transfervindue fra ligarivalerne Napoli. Den handel skal meget vel ses som en decideret erstatning af Gianluigi Donnarumma i målet hos Milano-klubben.

Den 19-årige italiener forlængede sin kontrakt sidste sommer efter store spekulationer om, hvorvidt han ville forlade klubben. Derfor skal der diskes op med pengepungen for at vriste målmanden ud af kontrakten med Milan, men her bliver det intet problem for Liverpool.

Hans markedspris menes at ligge på omkring 70 millioner euro, hvilket svarer til godt 522 millioner kroner.

AC Milan er ikke med i Champions League i næste sæson, mens de også kan have Financial Fair Play-udfordringer, og dette kan altså være yderligere benzin på bålet til at man må sælge Donnarumma.

KATASTROFALT: Liverpool-stjerner faster under Champions League-finalen