Klub troede de hentede stjerne: Wikipedia havde falske oplysninger!

Skrevet af : Anders Lang

Af Anders Lang Jensen

Du har sikkert hørt, at man aldrig skal stole på Wikipedia. Din lærer i skolen har med garanti fortalt det, men der står nu meget godt på den alvidende side.

Dog kan man helt sikkert finde eksempler på forkerte oplysninger, der står på siden. En litauisk fodboldklub kan godt skrive under på, at man kan blive snydt af den verdenskendte og populære informationsside. Det er mediet sportbible.com, der bringer historien.

Klubben FK Panevėžys har nemlig i det nu lukkede transfervindue hentet offensivspilleren Barkley Miguel Panzo til klubben, men det er nok ikke dén stjernespiller, de har hentet til klubben, som de troede. Baseret på spillerens Wikipedia-side har den litauiske fodboldklub hentet Panzo til klubben.

@nike

A post shared by Barkley Miguel Panzo (@bmp_11) on

På klubbens hjemmeside skriver de bl.a. hvor spilleren har spillet førhen i karrieren. Her med rosende ord til starten af hans karriere. Her står der på Wikipedia, at Barkley Miguel Panzo spillede for engelske Queens Park Rangers i Championship, hvor han skulle have scoret 45 mål i 36 kampe.

Derudover er det også beskrevet, at han er landsholdsspiller for Angola. Begge oplysninger er dog fuldstændig forkerte og er aldrig nogensinde sket i virkeligheden. Panzo er dog en rigtig fodboldspiller, men de falske statistikker har altså hjulpet ham med en ny transfer i karrieren.

I stedet for det flotte CV på Wikipedia spillede Barkley Miguel Panzo for Non League-holdet Woking. FK Panevėžys er nok ikke ligefrem imponeret over at have spillet for den klub. Det vil dertil heller ikke være nogen overraskelse, hvis Panevėžys opdager, at det ikke just er en stjerne, de har hentet.

Forventningerne er dog høje til offensivspilleren, der altså har underskrevet kontrakten med FK Panevėžys. Der skal dog leves op til noget af et CV, som Panzo ikke kan leve op til. For det er slet ikke hans eget.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage