Af Anders Lang Jensen

Den tidligere italienske storklub AC Milan blev for få dage siden solgt for et kæmpe milliardbeløb. Nu skal Milano-klubben forstærke sig, i jagten på den succes de havde for år tilbage.

Cesc Fabregas (Photo by Shaun Botterill/Getty Images)

Det skal 29-årige Cesc Fabregas være med til. Genopbygningen af holdet på San Siro skal ske med et verdensklassespiller inde på den centrale midtbane, hvor motoren kører rundt på et hvert foldboldhold. Spanske Fabregas har to år tilbage af sin kontrakt med engelske Chelsea.

Den tidligere Arsenal- og Barcelonastjerne ligner ikke en fast mand på Antonio Contes mandskab, der er godt i gang med at sikre sig det engelske mesterskab trods et overraskende nederlag i weekenden til rivalerne fra Manchester United.

Ifølge engelske kilder udgør den spanske midtbanemand ikke fremtidsplanerne for Chelsea og Conte.

Ifølge Daily Mirror vil AC Milan altså forsøge sig med et bud til sommer. De holder et skarpt øje med situationen i den engelske hovedstad, og den italienske klub øjner muligheden for at slå til og sikre sig den første af mange store transfers det næste stykke tid.