Efter en sprudlende afslutning i VM-kvalifikationen, er Åge Hareides drenge klar til VM i Rusland i 2018. Med kanonsejre såsom 4-0 over Polen og 5-1 over Irland, lukkede landsholdet munden på en del kritikere – og nu skal de for alvor bevise deres værd ved slutrunden næste år.

Fredag blev der trukket lod til næste års VM i Rusland. Det foregik i Kreml, og her var Gary Lineker vært. Danmark er havnet i gruppe C, sammen med nationer som Frankrig, Peru og  

Danmark skal møde Peru i den første gruppekamp lørdag den 16. juni i Saransk.

Forud for lodtrækningen, spurgte Peter Møller de to eksperter, Lars Jacobsen og Mikkel Bischoff, om hvilket hold, de helst ville møde.

Brøndby-legende taler ud: Kunne være endt i Madrid

Lars Jacobsen vil helst møde Polen fra 1. seedningslag, mens Mikkel Bischoff gerne så Rusland som gruppemodstander. De var begge enige om, at Brasilien ville være skrækmodstanderen.

Lars Jacobsen svarede Panama, da han blev spurgt om den nemmeste modstander, mens Saudi-Arabien var Mikkel Bischoffs svar.

Således ser grupperne til VM i 2018 ud.

Gruppe A: Rusland, Saudi-Arabien, Egypten og Uruguay

Gruppe B: Portugal, Spanien, Marokko og Iran

Gruppe C: Frankrig, Australien, Peru og Danmark

Gruppe D: Argentina, Kroatien, Island og Nigeria

Gruppe E: Brasilien, Schweiz, Costa Rica og Serbien

Gruppe F: Tyskland, Mexico, Sverige og Sydkorea

Gruppe G: Belgien, Panama, Tunesien og England

Gruppe H: Polen, Senegal, Colombia og Japan

  1. seedningslag: Rusland, Tyskland, Brasilien, Portugal, Argentina, Belgien, Polen og Frankrig
  2. seedningslag: Spanien, Peru, Schweiz, England, Colombia, Mexico, Uruguay og Kroatien
  3. seedningslag: Danmark, Island, Costa Rica, Sverige, Tunesien, Egypten, Senegal og Iran
  4. seedningslag: Serbien, Nigeria, Australien, Japan, Marokko, Panama, Sydkorea og Saudi-Arabien

Marcondes vinder titlen som månedens Superliga spiller i november