Stjernen Sergio Aguero spiller hos Manchester City, efter han i 2011 skiftede til den engelske rigmandsklub fra spanske Atletico Madrid. Madrid-klubben fik dog en lille bonus med i kontrakten, Aguero underskrev.

Af Anders Lang Jensen

MANCHESTER, ENGLAND - DECEMBER 03: Sergio Aguero of Manchester City during the Premier League match between Manchester City and Chelsea at Etihad Stadium on December 3, 2016 in Manchester, England. (Photo by James Baylis - AMA/Getty Images)

Photo by James Baylis – AMA/Getty Images

For kontraktens data er nemlig blevet lækket, og det fremgår, at den engelske storklub skal betale £210.000 hver gang, den argentinske angriber scorer 15 mål. I hele angriberens tid på Etihad Stadium har Aguero fået nettet til at blafre hele 152 gange siden skiftet i 2011.

Manchester City måtte dengang ligge £38m for selve transferprisen på Aguero, men har sidenhen måtte op med pengepungen igen, efter den argentinske landsholdsspiller har haft stor succes på Etihad. Rundt regnet har den engelske storklub betalt £2,1m for Agueros målraseri.

Men om City er utilfredse med kontrakten, er dog tvivlsomt. Aguero har vundet 2 titler i sin tid i klubben, og scorede 30 mål i sin debutsæson i England. Han er blevet en absolut stjerne, og han sikrede altså også titlen til Manchester-klubben med sit historiske mål i overtiden mod QPR tilbage i 2012.