Liverpool forbereder sig på Coutinho-exit: Her er erstatningen

Skrevet af : Emil Plovgaard

Selvom Liverpool i øjeblikket holder godt og grundig fast på verdensstjernen, Philippe Coutinho, der rygtes til Barcelona, så har Merseyside-klubben allerede forberedt sig på et liv uden brasilianeren. Det skriver The Mirror.

NAPLES, ITALY – OCTOBER 18: Lorenzo Insigne of Napoli celebrates after scoring the opening goal during the Serie A match between SSC Napoli and ACF Fiorentina at Stadio San Paolo on October 18, 2015 in Naples, Italy. (Photo by Maurizio Lagana/Getty Images)

Napoli-stjernen, Lorenzo Insigne, er den største kandidat til jobbet som Coutinhos arvtager, og den transfer forventes at koste i omegnen af 60 millioner pund, selvom The Reds sandsynligvis vil møde hård modstand fra Napoli, ligesom de selv kæmper med at holde Coutinho i Liverpool.

Partenopei er kendt for at være dygtige til at holde deres stjernespillere i klubben. Man har haft succes med at holde Kalidou Koulibaly og Marek Hamsik i klubben i adskillige år, mens Gonzalo Higuain og Edinson Cavani er røget udenlands for gevaldige summer.

Den endelige beslutning fra Insignes side formodes at blive truffet efter kvalifikationsrunderne i Champions League. Her møder Liverpool Hoffenheim, mens Napoli ad to omgange skal op mod Nice, og videre avancement til gruppespillet kan betyde alt for hvorvidt skiftet bliver til noget eller ej.

LÆS OGSÅ: Barcelona mistede Neymar, og kan ikke få Dembelé eller Coutinho – her er deres plan B

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage