Liverpool har øjne og ører åbne: Lemar afviser kontrakttilbud fra Monaco

Skrevet af : Emil Plovgaard

Liverpool fortsætter overvågningen af franske Thomas Lemar. Kilder i Frankrig melder, at Monaco-spilleren for nyligt har afvist at forlænge kontrakten med klubben fra fyrstendømmet.

(Photo by Agence Nice Presse/Icon Sport via Getty Images)

The Reds var interesserede i den 22-årige spiller i sommer, men kunne ikke blive enige med hverken Monaco eller Lemar om en aftale. En potentiel januar-handel blev da også stoppet, da Ligue 1-klubben forlangte 90 millioner pund for midtbanespilleren. Et beløb, Liverpool ikke var villige til at matche.

Læs også: Sir Alex til Mourinho: Du bliver nødt til at bruge denne spiller noget mere!

Men Jürgen Klopp forbliver altså en beundrer af Lemar, og det vil nok glæde den tyske træner, at Lemar – ifølge L’Equipe og Independent – for nylig har takket nej til en kontraktforlængelse hos Monaco.

Læs også: Xavi: Disse to spillere tager over efter Ronaldo og Messi

Ifølge de franske kilder, så er Lemar fast besluttet på at ville til Premier League, koste hvad det vil. Anfield er efter sigende hans ønskedestination.

Læs også: Ikke noget nemt valg: Her er vinterens bedste transfer

Kilderne hævder endvidere, at Lemar tjener et forholdsvist beskedent beløb på Stade Louis II. Således hæver han”kun” 22.000 pund om ugen. Der ud over udløber hans kontrakt med Monaco også allerede i sommeren 2020.

Læs også: Liverpool kan først få Keita til sommer: Nu er de dog kommet i tvivl

Med kun to år tilbage af kontrakten med den franske klub, ser det ud til, at Monaco vil komme i et alvorligt dilemma denne sommer.  Skal de forsøge at sælge ham, mens de kan, eller skal de håbe på, at han forlænger, og i værste fald forlader klubben kvit og frit?

Læs også: Stats: Her er de mest svinske hold i Premier League – Liverpool er nummer 20

Hvad mener du? Bør Liverpool gå mere hårdhændet til jagt på Lemar? Deltag i debatten på Facebook og Twitter.

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage