Hvis man er AS Roma-tilhænger i disse dage, så er der god grund til optimisme forud for Champions League-semifinalen mod Liverpool tirsdag i denne uge. Liverpool mødte nemlig Premier Leagues absolut ringeste hold i weekenden, nemlig West Bromwich. Kampen endte 2-2, og det er positive for Merseyside-klubben er, at Salah kom på måltavlen og dermed er han kun ét mål fra at blive den mest scorende spiller i én sæson i Premier League.

Den gode nyhed, men dårlige for Liverpool er, at de forholdsvis nemt lukkede to mål ind mod det mindst scorende hold i denne sæson i den bedste engelske række. På West Bromwich Albions hjemmebane, The Hawthorns nettede spillerne Salomon Rondon og Jake Livermore en gang hver. Har man set målene, ligner det ikke, at Liverpools forsvar gør meget modstand og det kan man så som Roma-fan glæde sig over – for måske er der lige så mange huller hos The Reds’ forsvar, når Champions League-semifinalen om halvandet døgn fløjtes igang.

Liverpool-forsvareren Virgil van Dijk er dog ikke bekymret for de to indkasserede mål i weekends ligakamp. Han fortæller til det engelske medie The Telegraph, at der ikke er grund til panik, og at alt er i sin fineste orden forud for Roma-kampen.

AS Roma er Liverpools næste modstander. Mon de kan rejse sig fra 2-2-skuffelsen mod WBA? Foto: Twitter

“Jeg anerkender, at det var virkelig dårligt forsvarsspil, at vi lod dem score to mål så sent i kampen. Vi gav dem muligheden og de udnyttede den. Det var ikke godt nok, men jeg er ikke bekymret. Overhovedet ikke. Der er ikke grund til at stresse og ligge søvnløs over kampen. De spiller på en helt anden måde end Roma – lange og direkte bold, fordi de ved, at de kæmper for livet i Premier League. Det er ikke tilfældet med Roma.”