Manchester United-spilleren Luke Shaw håber på, at kunne få en plads i den engelske landsholdstrup forud for VM i Rusland, der løber af stablen til sommer. Landstræner Gareth Southgate har i lang tid set bort fra den tidligere Southampton-spiller, men nu håber hovedpersonen selv altså at kunne tvinge træneren til at vælge ham.

Og det går da heller ikke helt dårligt for den kun 22-årige venstreback. Kampen i går, mandag, var englænderens femte plads i startelleveren i træk hos The Red Devils, som Manchester United også kaldes. I de sidste 11 United-kampe har træner Jose Mourinho foretrukket Shaw til at starte inde otte gange og det er en stime, som Shaw aldrig nogensinde har været inde i, i sin tid i Manchester United. Kampen i går mod Stoke City endte stensikkert med en 3-0-sejr til Shaw og co. og han gjorde endnu en gang en god figur. Spørgsmålet er om Southgate synes det samme?

Efter nogle svære år, er Shaw tilbage regelmæssigt for Manchester United.(Photo by VI Images via Getty Images)

Shaw har været i Manchester United siden 2014. Han kom fra barndomsklubben Southampton og blev på daværende tidspunkt den dyreste teenager i England. Siden har han ikke formået at bide sig fast i startelleveren blandt andet på grund af en korsbåndsskade, der ramte ham i starten af 2015 – den holdte ham ude i hele 11 måneder.

Selv siger Shaw følgende til den engelske avis The Telegraph:

Efter en slem skade, som den jeg havde, er det altid svært at komme tilbage og prøve at gøre det samme som man gjorde inden skaden. Det er ikke det samme og det var den følelse jeg havde. Men lige nu synes jeg, at jeg er oven på. Mentalt og fysisk føler jeg, at er i den bedste form jeg nogensinde har været i. Jeg er stærk og tror på mig selv, hvis jeg møder modstand og derfor bygger jeg videre på mit eget spil.”