Manchester City er nået til enighed med Athletic Bilbao angående en aftale om forsvarsspilleren Aymeric Laporte. Det skriver Sky Sports i Italien.

MANCHESTER, ENGLAND – DECEMBER 14: Josep Guardiola manager / head coach of Manchester City during the Premier League match between Manchester City and Watford at Etihad Stadium on December 14, 2016 in Manchester, England. (Photo by Robbie Jay Barratt – AMA/Getty Images)

af: Emil Plovgaard / @PlovgaardE

Manchester City er efter sigende villige til at imødekomme frikøbsklausulen på den franske forsvarsspiller. Den skulle angiveligt beløbe sig til 57 millioner pund, svarende til 480 millioner kroner. Dette er højere end deres nuværende transferrekord, som de satte i forbindelse med købet af Kevin de Bruyne i 2015.

Laporte har haft 19 førsteholdsoptrædener for Bilbao i denne sæson. Men han var altså ikke med i truppen til fredagens basker-opgør mod Eibar.

Læs også: Vildt: FCK kan score kassen, hvis Nicolai Jørgensen skifter til Premier League

Pep Guardiola har nægtet at kommentere på interessen. Det forlyder dog, at den spanske klub nu er på vej til at skille sig af med den uundværlige franskmand.

Da Guardiola blev spurgt om en spiller som Laporte havde nogen interesse for ham og City, svarede han således:

Læs også: Opfinder af ‘the vanishing spray: Sagsøger FIFA for en halv milliard

”Der er spillere fra fortiden, som vi er interesserede i at hente. Det vil vi fortsat være i fremtiden.

Jeg gør altid mit bedste for klubben. Det gør jeg ved at vide, hvilke spillere, vi har, og ved at have kendskab til de spillere, som kunne forbedre den”, sagde en noget hemmelighedsfuld Guardiola på en pressekonference.

I oktober 2016 afviste Laporte et skifte til Etihad Stadium. Premier League-førerholdet har dog udvist interesse for den franske forsvarsspiller lige siden. Med disse rygter lader det til, at interessen bestemt ikke er aftaget.

Læs også: WHAT?: Mkhitaryan får TO trøjenumre i Arsenal