Mata fortæller om Manchester-derbyet på søndag: City vinder ikke Premier League

Skrevet af : David

Af David Paris

Manchester United-midtbanespilleren Juan Mata fortæller, at rivalerne fra den blå del af Manchester, er langt fra at vinde Premier League-titlen, selvom de allerede nu er forholdsvis langt foran de nærmeste efterfølgere. Pep Guardiola og resten af Manchester City har vundet 14 kampe og spillet en uafgjort kamp i sæsonens første 15 kampe i den bedste engelske række. De er lige nu foran med otte point ned til nummer to, der er netop Juan Matas Manchester United.

(Photo by Shaun Botterill/Getty Images)

Mata siger: “De, Manchester City, gør det godt og de vinder mange kampe. De scorer flotte mål, men jeg synes også vi gør det godt. Vi vil prøve på søndag at vise, at de kan spille god fodbold og få tre point mod Manchester City. Det bliver en speciel kamp, det ved vi alle. En decideret topkamp, der bliver meget spændende”

”Når man spiller mod City på Old Trafford er det altid en spændende kamp. Alle spillere vil gerne spille, men det kan de ikke og der er konkurrence.”

Manchester City led første nederlag i denne sæson i går aftes, da mandskabet mødte Shakhtar Donetsk i sidste runde af Champions League-gruppespillet, men City havde ikke noget at spille om, fordi de allerede var videre til knock-out-fasen.

Juan Mata har, indtil videre i denne sæson, ikke formået at bide sig fast i en af de startende 11 pladser på Jose Mourinhos mandskab, men den offensive midtbanespiller fra Spanien er ikke fortvivlet. Det samme var nemlig tilfældet i Chelsea og han er kun blevet stærkere af oplevelsen. Han siger: “Jeg er ikke bekymret. Jeg klarer mig og prøver at arbejde så hårdt som muligt til træning, så jeg kan bevise mit værd.”

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage