Nemanja Matic afslører i et interview med ESPN, hvad Paul Pogba skal gøre bedre og hvad han specielt gjorde godt i comeback-sejren mod Manchester City.

Af Lasse D. Drescher

ESPN har undersøgt hvad Paul Pogba skal gøre bedre, for ligesom for alvor at slå igennem. Der har det engelske medie så været ude og tale med en af franskmandens holdkammerater, fra Manchester United.

paul pogba løn

(Photo: Getty Images)

De har nemlig været ude og tale med Paul Pogbas midtbane-makker Nemanja Matic, som har været solid for Manchester United. Den 29-årige serber slår flere ting fast i interviewet med ESPN. Først og fremmest siger han at Pogba er ung og skal udvikle sig.

Nemanja Matic udtaler følgende til ESPN:

“Med hans kvalitet og personlighed, så skal han have mere selvtillid, og han må tage mere ansvar på banen. Det er klart at han er ung, og han skal udvikle sig. Det viste han specielt i kampen mod Manchester City.

Han viste at man kan ændre sit niveau i løbet af kampen, og specielt i anden halveg slog han igennem. Han lavede to mål, og det var tydeligt at se han ændrede tilgangen til kampen. Efter første halveg spillede vi dårligt, men så scorede Pogba og derefter ændrede han niveauet.

Det var tydeligt han fik troen på at vi godt kunne spille op med City, og komme tilbage. Den tilgang til kampene skal han bare have oftere, da det er vigtigt for ham og for holdet. Han er en fantastisk spiller, han løber meget og han har store kvaliteter som vi har stor glæde af.”

Paul Pogba har også længe haft et kæmpe prisskilt, som han har skulle spille op til og opfylde nogle forhåbninger. Det niveau som Paul Pogba havde i anden halveg mod Manchester City, hvor han scorede to gange, var helt suverænt.

Læs også: Balague: FC Barcelona jagter to La Liga-stjerner