Engelsk medie mener at der er en spiller, som Liverpool bør satse på, at sikre sig i den nærmeste fremtid.

Af Lasse D. Drescher

Det engelske medie Express mener at Liverpool bør kigge i Serie A, for at finde en ny målmand. Liverpool har tidligere kigget på AS Roma-målmanden Alisson, dog er det ikke ham som mediet mener de bør kigge efter.

(Foto: Getty Images)

Liverpool bør droppe Alisson og så jagte AC Milan-talentet Gianluigi Donnarumma. Den blot 18-årige målmand har allerede bevist at han er efterfølgeren til Gianluigi Buffon på det italienske landshold.

Der er ingen tvivl om at Gianluigi Donnarumma kan spille i mange år endnu. Det engelske medie mener at Liverpool kan sikre sig en målmand som kan spille på verdensklasse niveau, i de næste 10-12 år hvis han undgår store skadesproblemer.

AC Milan-stjernen fik sin debut hos den italienske storklub som 16-årig, og siden da har han haft kroppen plantet på målmandsposten. Gianluigi Donnarumma nærmer sig de 100 kampe for AC Milan, i en alder af blot 18 år.

Donnarumma har underskrevet en kontrakt med AC Milan, som gør at italieneren er i klubben frem til 2021. Dog vil der i sæsonen 2018/2019 være to mulige frikøbsklausuler inkluderet i Donnarummas kontrakt.

Voldsomt skift i frikøbsklausulen

Hvis ikke AC Milan formår at sikre sig Champions League-deltagelse i denne sæson, vil frikøbsklausulen ifølge mediet ligge på 375.000.000 kroner. Men hvis AC Milan formår at sikre sig deltagelse i Champions League i næste sæson, vil prisen stige.

Så vil frikøbsklausulen på den 18-årige målmand ligge på omkring 750.000.000 kroner. Det forventes at prisen er overkommelig for Liverpool hvis AC Milan ikke sikre sig Champions League, men hvis de skal op og betale det dobbelte bør de lige genoverveje valget.

Dog bliver det understreget flere gange, at Gianluigi Donnarumma jo ikke er helt ny på fodboldscenen. Han har vist hvor god han er i snart 100 kampe, for den italienske storklub AC Milan.

Læs også: Spændende: Mourinho vil hente Real Madrid-profil til Old Trafford