Medie: Premier League-klub vil have Delaney

Skrevet af : Emil Plovgaard

Premier League-klubben, Tottenham Hotspur, er ifølge den tyske avis, BILD, interesseret i den danske midtbanespiller, Thomas Delaney.

COPENHAGEN, DENMARK – SEPTEMBER 01: Thomas Delaney of Denmark celebrates scoring the first goal during the FIFA 2018 World Cup Qualifier between Denmark and Poland at Parken Stadion on September 1, 2017 in Copenhagen, Denmark. (Photo by Andrew Halseid-Budd/Getty Images)

I vinters skiftede Thomas Delaney til Werder Bremen fra FCK, men skiftet var allerede faldet på plads i løbet af sommeren. Skiftet til den tyske klub blev dog først en realitet i vinterens transfervindue.

Siden da har den danske midtbanespiller fra København nydt stor succes i det nordtyske og efterfølgende også på landsholdet.

Den 26-årige Thomas Delaney har allerede nået at være kaptajn for den tyske klub og har sågar lavet fem mål i 16 kampe i Bundesligaen for klubben.

LÆS OGSÅ: Bjergtagende mål: Kandidat til årets mål i Champions League

Midtbanespilleren kan dog tage skridtet op næste sommer. Den store tyske sportsavis BILD skriver således, at et skifte til Premier League nærmer sig for boks-til-boks spilleren.

Mediet beretter ydermere, at Tottenham har meldt deres interesse i Delaney og at de er klar til at lægge det beløb på bordet, som Bremen forlanger for danskeren.

Werder er klar til at slippe Delaney næste sommer, men heller ikke et sekund før. Prisen skulle dog være til at betale for en Premier League-klub. Angiveligt kræver den tyske klub kun 112 millioner kroner for ham. Et beløb, der må siges at være overkommeligt for Daniel Levy og Tottenham.

Denne sommer var også Burnley og Brighton meldt interesserede i danskeren, men Werder nægtede at sælge ham, idet han kun havde været i klubben i et halvt år.

LÆS OGSÅ: Champions League vendte tilbage tirsdag aften: Men danskerne er trætte af særligt én ting

Brug piletasterne ← → til at komme frem og tilbage