Af Anders Lang Jensen

Den helt store transfersaga omkring Alexis Sanchez kører fortsat på højtryk. Længe lignede Manchester City den kommende arbejdsgiver for chileneren, men de seneste rygter går på, at Manchester United og sågar Liverpool melder sig på banen.

Manchester United jagter en kantspiller til Jose Mourinhos mandskab og har udset sig Alexis Sanchez. Angiveligt ønsker Manchester United at betale en transfersum for Sanchez, og det gør rivalerne fra Manchester City ikke. Netop dét har sendt holdet på Old Trafford i front.

Men nu melder avisen Sunday Mirror, at klubben på Anfield melder sig på banen og vil kæmpe om Alexis Sanchez´ underskrift. Liverpool vil spolere de to Manchester-klubber i deres jagt på Alexis Sanchez. Og efter salget af Philippe Coutinho har klubben pengene til at imødekomme en pris på 35 millioner engelske pund.

Avisen melder, at ledelsen hos Liverpool vil bygge mere kvalitet på truppen, så et engelsk mesterskab i den nærmeste fremtid er et tema, som holdet skal kæmpe med om. Det vil en underskrift med den 28-årige Arsenal-stjerne kunne hjælpe ledelsen gevaldigt med.

LÆS OGSÅ:

Bookmakerne chokerer: Liverpool er favoritter til at hente angrebsstjerne

Netop denne plan om et engelsk mesterskab var strategien bag det store køb af Virgil van Dijk. Sunday Mirror melder videre, at shopperiet ikke stopper dér. Her hedder det kommende mål Alexis Sanchez, der skal sendes til Anfield i Merseyside-klubben.

Der er angiveligt en stor mesterskabsplan i gang hos ledelsen på Anfield. Jurgen Klopp og co. ved, at hvis man vil konkurrere med de store drenge i England, må man betale flere penge for flere spillere.

LÆS OGSÅ:

Anfield kalder: Liverpool henter dansk landsholdsstjerne!