Mohammed Salah er hurtigt strøget til tops på mest listerne over bedste Liverpool-spillere i flere sæsoner. Fansene elsker ham og det med god grund. Han laver mål og lægger op til flere mål – han er den målscorer som Merseyside-klubben har jagtet i mange år. Bortset fra det spiller han ikke decideret angriber, men det er fansene og trænerne naturligvis ligeglade med – så længe han scorer mål.

I weekenden var den ægyptiske landsholdspiller så på banen igen: Efter seks minutter lagde han op til Roberto Firimino, der scorede til 1-0 mod Southampton og efter 42 minutters spil var rollerne så byttet om. Salah scorede til 2-0 og Firmino assisterede ham.

Målet var Salahs 22. mål. Af dem har den tidligere Chelsea- og Roma-spiller scoret 19 mål venstrefod – han foretrukne fod. Han er den spiller, der har scoret flest mål i én Premier League-sæson nogensinde.

Ovenstående grafik viser, at Salahs venstre fod næsten har scoret lige så mange mål som både Swansea, West Bromvich og Brighton.

Faktisk er den kun 16. gang i Premier Leagues historie at en spiller har scoret mere end 10 mål med venstre fod. Dette vidner om, at det i sandhed er noget af præstation som Salah har lavet – og sæsonen mangler stadig 11 kampe. Kritik af sådanne spillere er der dog altid. Den engelske avis The Telegraph har i dagens avis skrevet, at 25-årige Salah er alt for venstrefodet.

86,4 procent af alle hans mål er scoret med venstrefod og det første gang nogensiden af dette er sket. 73 gange er der nogle, der har scoret mere end 20 mål på en Premier League-sæson, men aldrig har nogen været så en-fodig, at mere end 86 procent af målene er kommet med den samme fod. Så måske havde Salah scoret endnu flere mål, hvis han også kunne med sin højre fod? Hvem ved.

Dem, der kommer tættest på Salahs venstrefod er Bale i 2012-13-sæsonen med 76,2 procent af målene scoret med venstre ben og Robbie Fowler i 1994-1995-sæsonen med 76 procent af sine scorede mål med venstre fod.