Efter svenske Zlatan Ibrahimovic har forladt Manchester United, er der tvivl om hvem der skal overtage den position. José Mourinho har dog udtalt at han vil bruge spillere der allerede er i klubben.

Af Lasse D. Drescher

36-årige Zlatan Ibrahimovic har forladt Premier League-storklubben Manchester United. Den store svensker har skiftet til den amerikanske MLS-klub LA Galaxy. José Mourinho har ifølge Goal fundet en angriber, som skal erstatte den store svensker Ibrahimovic.

(Photo by Alex Morton – The FA/The FA via Getty Images)

Zlatan Ibrahimovic nåede at vinde to trofæer med Manchester United. Det blev til en EFL-Cup og Europa League-titlen. I 46 kampe for Manchester United formåede den svenske angriber at lave 28 scoringer, hvilket er ret solidt for den aldrende angriber.

Manchester United har den belgiske angriber Romelu Lukaku i truppen, og han er et klart og sikkert førstevalg. Men det er også vigtigt for et så stort hold som Manchester United, at de har to stærke angribere i tilfælde af at Lukaku bliver skadet.

Planen er dog kalr for portugiseren José Mourinho. Han vil nemlig bruge den unge engelske angriber Marcus Rashford, på toppen hvis ikke Lukaku kan bruges.

Mourinho udtaler følgende til Goal:

“Vi har Lukaku og Rashford som kan spilles som angriber. Rashford kan også spille på kanterne, men han er angriber. Vi har også Alexis og Anthony Martial som også er kantspillere, men de kan også godt bruges som angriber.

Hvis vi på et tidspunkt ikke har Lukaku klar, så kan vi stille med to hurtige angribere. Så vi bare laver om på vores spillestil, og så får vi et hurtigt angrebspar.”

Derfor fastslår José Mourinho at de hos Manchester United, ikke har interesse i at sikre sig en ny stor fysisk angriber. Da de har Romelu Lukaku, og de har andre muligheder med de hurtige og teknisk stærke kantspillere.

Læs også: Tidligere Premier League-manager og engelsk landsholdslegende i kunstig koma efter hjertestop