Det er ingen hemmelighed, at Manchester United har haft et godt øje til franskmanden Antoine Griezmann i adskillige måneder. Og omvendt. Griezmann har udtalt, at der er 60 % chance for at han skifter til de røde djævle til sommer. 

AF KRISTIAN PARIS 

Men nu gør Manchester United angiveligt yderligere klar til at hente den franske superstjerne. De har eftersigende valgt at tilbyde angriberen en kontrakt, der sikrer spilleren i omegnen af 120 millioner kroner om året…

(Photo by Aurelien Meunier/Getty Images )

 Ifølge den spanske avis Marca føler United sig nødsaget til at byde på den franske
landsholdsspiller. Aligevel er det, i følge samme medie, at en handel mellem de to parter er
langt fra afgjort, på trods af, at Griezmann i mandags gjorde det klart, at der er seks ud af 10
chance for, at han skifter til Old Trafford til sommer.

Atletico Madrid afsoner i øjeblikket en ‘transfer ban’ , så enhver handel mellem de to parter afhænger af den spanske hovedstadsklub.

Der er også et udestående med Champions League fodbolden. Det er heller ikke helt faldet på plads endnu, og hvis Mourinhos tropper ikke formår at vinde over Ajax i aften i Europa League finalen, kommer de ikke til at spille Champions League til næste sæson, eftersom de blot sluttede nummer seks i Premier League.

Griezmann har været i fantastisk form i år, og har lavet 26 mål i alle turneringer for klubben, der nåede helt til semifinalen i Champions League.

Hvis Griezmann vælger at forlade den spanske hovedstad til fordel for det noget koldere Manchester, har Simeone allerede en afløser i tankerne. Alexandre Lacazette fra Lyon har været i formidabel form i år og slutter som nummer to på topscorerlisten – kun overgået af overnaturlig Edinson Cavani med 35 mål i 36 kampe.