Den tidligere Manchester United- og Preston-målmand, Anders Lindegaard, har fundet sig en ny klub. Han har skrevet kontrakt med Burnley FC. Kontrakten varer sæsonen ud.

 (Photo by Paul Thomas/Getty Images)

Målmanden Anders Lindegaard har stået uden nogen former for kontrakt, siden bruddet med Preston efter sidste sæson. Den fynske målmand har dog fundet sig en ny klub nu, efter Burnley torsdag udmelder, at den tidligere Manchester United-målmand er skiftet til den midtengelske klub.

Premier League-klubben Burnley meddeler på klubbens hjemmeside, at Lindegaard har skrevet under på en kontrakt, som gælder for resten af den indeværende sæson.

SE OGSÅ: LODTRÆKNING: Fjerde runde i Carabao Cup

Der er åben konkurrence på målmandsposten i Burnely, hvor førstevalget Tom Heaton sidder ude, efter han har pådraget sig en alvorlig skade i skulderen. Men Lindegaard er ikke sikret spilletid, om end han har massevis af erfaring fra de engelske klubber.

Nick Pope og Adam Legzdins kommer nemlig til at byde den fynske målmand op til dans i kampen om spilletid for den 33-årige målmand, der nu atter er at finde i Englands bedste fodboldrække.

Foruden de nævnte klubber, Preston og Manchester United, har Lindegaard også vogtet buret hos Superliga-klubben OB samt Tippeliga-klubben Aalesunds FK.

SE OGSÅ: Real Madrid tabte på hjemmebane mod Betis – særligt én spiller får høvl